PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/bim-server-bygger-bro-mellem-r%C3%A5dgivere-i-latinerkvarteret-19296

BIM Server bygger bro mellem rådgivere i Latinerkvarteret

Pressemeddelelse december 2, 2014 Constructa rådgivende ingeniører og arkitekter BIM Bønnelycke MDD

Da Bønnelycke MDD gik i gang med udviklingen af et nyt etagebyggeri på en af de sidste ledige grunde i Latinerkvarteret i Aarhus, ville de for alt i verden undgå de samarbejdsproblemer, der ofte opstår, når rådgivere skal koordinere deres input. Derfor valgte de at udveksle informationer med deres samarbejdspartner via en BIM Server, der opdaterer alle ændringer automatisk og i realtime.

Bønnelycke 01

Da Bønnelycke MDD fik opgaven om at udføre et byggeprojekt i hjertet af Aarhus, var det en selvfølge, at opgaven skulle udvikles og projekteres ved hjælp af BIM.  Projektet er et infill-projekt i form af et etagebyggeri med 2 lejemål fordelt på 3 etager og opføres på en af de sidste ledige grunde i Latinerkvarteret i Aarhus midtby. Bønnelycke MDD har skabt en bygning, der både fremstår moderne og er tilpasset det eksisterende gadebillede.

Bønnelycke har internt arbejdet og koordineret projekter på deres egen in-house BIM Server, lige siden det blev muligt for år tilbage. Da der på Latinerkvarteropgaven skulle lukkes op for en ekstern virksomhed, kontaktede tegnestuen BIM Equity, der foreslog forskellige virksomheder og derudover har været behjælpelig med tekniske informationer. Bønnelycke ønskede at samarbejde med et ingeniørfirma, der var vant til at arbejde på en BIM server, helst i ArchiCAD og helst i lokalområdet.  Valget faldt på Constructa rådgivende ingeniører og arkitekter.

Bønnelycke valgte at fortsætte arbejdet i ArchiCADs BIM Server og give ingeniørerne direkte adgang over internettet. Det unikke ved denne tilgang er, at de to virksomheder arbejder i én fælles model, hvilket medfører store tidsmæssige og ressourcemæssige besparelser.

Nikolaj Knudsen fra Bønnelycke MDD er ansvarlig arkitekt på projektet, og han er meget imponeret over fordelene ved at arbejde i en fælles BIM Server. “Indtil videre har vi én model, og nu dukker der pludselig installationer og konstruktioner op, der gør at man med det samme har mulighed for at se, hvad ingeniøren har tænkt sig”, fortæller Nikolaj Knudsen og fremhæver, at det ikke kun er rent model-teknisk, at samarbejdet effektiviseres. “Vi slipper helt for at dele projektet på Byggeweb, hvor man skal ind på én eller anden hjemmeside og downloade modeller og tegninger. Nu opdateres løsningerne bare automatisk og i realtime – i modsætning til at få hentet opdateringer eksempelvis en gang om ugen. Derudover kvalitetssikrer BIM Serveren hele processen, så fejl opdages og rettes til inden håndværkerne står på byggepladsen”.

De tekniske dele af samarbejdet falder hurtigt i baggrunden, når de daglige udfordringer skal løses, fortæller Arkitekt MAA Preben Nørlund, der fungerer som BIM-manager hos Constructa rådgivende ingeniører og arkitekter. Han synes, at de er kommet tættere på arkitekterne hos Bønnelycke ved hjælp af BIM Serveren. “Vi er meget klare på, hvad der er ingeniørens og hvad der er arkitekternes projekt på serveren. Vi ændrer ikke på hinandens objekter, men bruger den indbyggede chat-funktion ved behov for ændringer, og den fungerer rigtig godt. Lægger vi f.eks. en bjælke ind, kan arkitekterne hurtigt se resultatet og komme med kommentarer eller alternative forslag. Dette giver bedre løsninger og effektiviserer samarbejdet”.

Samarbejdet på Infill-projektet i Aarhus har ført til, at de to virksomheder har fået øjnene op for hinanden og har erfaret, at deres temperamenter, tilgange og virksomhedskulturer passer godt sammen. De planlægger derfor, at fortsætte samarbejdet fremover.

BILLEDMATERIALE
Alle billeder bedes krediteret Bønnelycke MDD / Visualiseringer: Bønnelycke MDD

FAKTA
Projekt: Infill i Latinerkvarteret i Aarhus, Studsgade 25
Størrelse: 245 m2
Periode: 2014 - 2015
Bygherre: Privat
Arkitekt: Bønnelycke MDD
Ingeniører: Constructa rådgivende ingeniører og arkitekter

Bønnelycke MDD
Bønnelycke MDD en multidisciplinær design og arkitektvirksomhed med både national og international erfaring. Kompetencerne spænder fra bygningsarkitektur, indretning, møbeldesign og produktdesign til kommunikationsopgaver, grafisk design og webdesign.

Hos Bønnelycke MDD repræsenterer design først en værdi, når produktet er relevant og bliver købt, brugt og værdsat. Bønnelycke MDD betragter alle opgaver med samme optik – uanset skala, og angriber dem med samme dedikation og entusiasme. Bønnelycke er omhyggelige med at definere mål, ønsker og betingelser ved hver enkelt opgave. Glæden ved begrænsninger er medvirkende drivkraft i tegnestuens arbejde med design og arkitektur. Visuel formidling undervejs i processen sikrer et særdeles godt grundlag for debat, forståelse, samarbejde og løsning af en opgave. Målet er at skabe helstøbte løsninger til deres kunder, såvel private som virksomheder.

Constructa - rådgivende ingeniører og arkitekter
Constructa - rådgivende ingeniører og arkitekter arbejder med alle former for arkitekt -og ingeniør discipliner inden for byggeri og planlægning. Arbejdet spænder fra lokalplaner, skitsering og udvikling af projekter til projektering, statiske beregninger, energiberegninger, tekniske installationer, brandforhold, tilsyn og opfølgning på byggepladser. Projekterne er i alle størrelser og opføres over hele landet med alle typer bygherrer. Constructa er vant til at indgå i tætte og tværfaglige samarbejdsprocesser og er derfor en ideel rådgiver og samarbejdspartner, fra ide til afslutning af byggeprojektet.

Kontakter


Constructa

Constructa - rådgivende ingeniører og arkitekter
post@************* Vis...
86 68****** Vis...

Emner


Constructa rådgivende ingeniører og arkitekter BIM Bønnelycke MDD