PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/bim-krav-og-expo-2020-f%C3%B8rer-til-stort-behov-for-bim-services-i-dubai-17698

BIM-krav og Expo 2020 fører til stort behov for BIM-services i Dubai

Pressemeddelelse februar 13, 2014 Dubai BIM Equity Dubarch BIM BIM services

I begyndelsen af 2014 trådte et nyt cirkulære om BIM-krav i kraft i Dubai, hvilket kombineret med udnævnelsen af den arabiske by som værtsby for World Expo 2020 fører til et stort behov for koordinering og kvalitetssikring af BIM-projekter - også kaldet BIM-Services. Derfor indgår danske BIM Equity en partnerskabsaftale med Dubarch/ARA Design, der er en af De Forenede Arabiske Emiraters ledende tegnestuer.

BIM Equity Dubarch Bayswater

BIM-teknologien vinder øget indpas over hele verden, og nu fremskynder Dubai udviklingen ved at stille BIM-afleveringskrav på en lang række byggeprojekter. Målet er at forbedre bygningsdesign og bygningskonstruktioner, og sikre at alle større byggeprojekter udføres med de seneste digitale teknologier. Cirkulæret trådte i kraft ved årsskiftet og har betydning for byggeprojekter på over 40 etager, bygninger på over 28.000 m2, hospitaler, universiteter og andre offentlige bygninger, samt alle projekter der udvikles af datterselskaber af udenlandske virksomheder.

De nye BIM-krav, kombineret med den omfattende byggeaktivitet i forbindelse med World Expo 2020 som forventes at skabe 277.000 nye jobs og biddrage med op til 40 milliarder kroner til De Forenede Arabiske Emiraters økonomi, fører til et nyt marked for BIM-Services.

BIM Services til Dubai

For at imødekomme behovet for BIM-rådgivning indgår danske BIM Equity nu en partnerskabsaftale med Dubarch/ARA Design, der er en af landets største og førende tegnestuer med en række prestigeprojekter i porteføljen. Partnerskabsaftalen betyder, at BIM Equity skal hjælpe Dubarch/ARA design med at facilitere BIM-Services, hvilket blandt andet indebærer kvalitetssikring, kollisionskontrol og udarbejdelse af BIM-modeller på en række af de byggeprojekter, der i de kommende år realiseres i Dubai. Serviceydelserne skal anvendes af udviklere, entreprenører, arkitekter og ingeniører.

Jonas N. Salih, administrerende direktør i BIM Equity, ser mange muligheder i partnerskabet. ”De nye BIM-krav og World Expo 2020 gør, at de lokale rådgivere ganske simpelt ikke kan tilgodese den efterspørgsel på kvalificeret BIM-rådgivning, som Dubai kommer til opleve. Det nye partnerskab giver os mulighed for at få foden indenfor i en attraktiv region, hvis byggeaktiviteter i den grad får et boost via den kommende verdensudstilling og Dubai kommunes krav om BIM-afleveringer. At vi så teamer op med en af landets førende tegnestuer, gør blot det hele mere spændende”.

Amir Rahbar, Managing Director i Dubarch/ARA Design ser også frem til partnerskabet. ”Partnerskabet med BIM Equity styrker Dubarchs/ARA Designs position i et marked, hvor der er store besparelser at hente ved korrekt udført BIM. På vores marked er der et meget stort behov for levering af IPD (Integrated Project Delivery) som en service. Dette skyldes de store forskelle, der er mht. BIM-kompetencer hos de rådgivere, som arbejder på de projekter, der opføres i regionen. Hele byggebranchen i Mellemøsten har brug for øget ekspertise, og det er netop den ekspertviden, vi får tilført via vores partnerskab med BIM Equity. Sammen bliver vi en førende spiller for IPD og BIM-Services i hele regionen”.

FAKTA
DUBARC
er i joint venture med Canadiske ARA Design en tværfaglig arkitekt- og ingeniørvirksomhed, som tilbyder alle ydelser fra de første skitsestudier til realisering af færdige byggeri. Virksomheden er specialiseret i boliger, mix-use, hospitaler og erhvervsbyggerier. Dubarch/ARA Design har positioneret sig som en efterspurgt virksomhed, der ikke blot leverer arkitektonisk kvalitet, men som også er tilpasset den enkelte kundes målsætninger, budget og tidsplan.

DUBARCH er grundlagt i Dubai i 1986 af V. Amir Rahbar, leder af ARA Design Canada og DR. Ahmed Abdul Rahman Al Banna. Dubarch’s kreativitet og innovative designløsninger fangede de store ejendomsudvikleres opmærksomhed i Dubai, og virksomheden oplevede en hurtig ekspansion. I dag er Dubarch, i joint venture med ARA Design, en af De Forenede Arabiske Emiraters førende og mest respekterede virksomheder.

BIM Equity er en full-service BIM-virksomhed, som tilbyder BIM-rådgivning, BIM-services og forhandler BIM- teknologien, der gør det hele muligt. BIM Equity arbejder for at gøre BIM til en god forretning for den danske rådgiver- og byggebranche ved at sikre, at implementeringen af BIM bliver kvalitativt og økonomisk fordelagtig.  

BILLEDTEKSTER
BIM Equity Dubarch Bayswater: Bayswater er Dubarchs 29 etagers højhus med kontorfaciliteter i Business Bay, Dubai.   

BIM Equity Dubarch The Binary: The Binary er Dubarchs 30 etagers højhus med kontorfaciliteter i Business Bay, Dubai.  

Kontakter


Jonas N. Salih

Adm. Direktør
BIM Equity A/S
jns@b********* Vis...
+45 3********** Vis...

Emner


Dubai BIM Equity Dubarch BIM BIM services