PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/bim-equity-styrker-organisationen-med-ny-partner-21398

BIM Equity styrker organisationen med ny partner

Pressemeddelelse juni 23, 2015 Partner BIM Equity

1. juli tiltræder Thomas Graabæk som partner i BIM Equity A/S og får til opgave at konsolidere og videreudvikle virksomhedens eksisterende forretningsområder. BIM Equity tilbyder byggebranchen BIM-rådgivning, BIM-services og forhandler BIM-teknologi. BIM står for ”Bygnings Informations Modeller” og er grundstenen i byggeriets digitalisering.

BIMEQUITY Thomas G 01

BIM Equity er en ”full service”-virksomhed, der arbejder med at skabe højere kvalitet og indtjening i hele byggeriets værdikæde. I takt med at flere af byggeriets parter omfavner digitaliseringen i alle projektfaser er omfanget af virksomhedens rådgivningsydelser stigende inden for samtlige forretningsområder. For at understøtte den igangværende udvikling er Thomas Graabæk, arkitekt maa, udnævnt som ny partner i BIM Equity. Han tiltræder partnerrollen 1. juli.  

Siden 2012 har Thomas Graabæk arbejdet som BIM-rådgiver hos BIM Equity. Som partner bliver han ansvarlig for virksomhedens eksisterende forretningsområder og får selvstændigt kundeansvar for rådgivere, entreprenører samt driftsherrer på det danske marked. CEO Jonas N. Salih skal fremover fokusere på at udvikle nye forretningsområder, hvor OpenBIM Studio – en 3D digital biograf, der anvendes til brugerinddragelse og kvalitetssikring – er et af de primære fokuspunkter.

Thomas Graabæk er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2002. I perioden 2002 – 2012 arbejdede han for JUUL | FROST Arkitekter, hvor han deltog i hovedparten af tegnestuens byggeprojekter og var ligeledes drivkraften bag implementeringen af tegnestuens digitale værktøjer. Det er i høj grad de tekniske redskaber og metoder, som har Thomas Graabæks altoverskyggende interesse – dog uden at det nogensinde bliver et spørgsmål om teknik for teknikkens skyld.

Optimeret workflow
”Hos BIM Equity rådgiver vi virksomheder og offentlige institutioner i, hvordan BIM kan optimere deres arbejdsgange i alle projektfaser – fra første skitseforslag til drift og vedligehold. Målet er, at de får et bedre workflow, som resulterer i bedre projekter med færre fejl og i sidste ende bedre økonomi i virksomheden. I Danmark er vi heldigvis velsignede med kompetente og omstillingsparate rådgivere. Det, jeg oplever som en af de store udfordringer, er, at virksomhederne er meget projektorienterede i deres tilgang. De fokuserer i høj grad på at løse konkrete opgaver, fremfor at udvikle metoder, der på et mere overordnet og strategisk niveau skaber merværdi for virksomhederne selv og deres kunder. I vores ydelser tager vi udgangspunkt i vores kunders behov og arbejdsmetoder, hvorefter vi hjælper dem med at optimere deres processer”, fortæller Thomas Graabæk, der ser frem til at fremtidssikre BIM Equitys opgaveportefølje.

CEO Jonas N. Salih er glad for at udvide ledelsen i BIM Equity, så han i højere grad kan koncentrere sig om at udvikle nye forretningsområder. ”Gennem de seneste tre år har Thomas Graabæk ydet en kæmpe indsats, der i høj grad har ført til, at BIM Equity i dag indtager den position på markedet blandt nogle af landets bedste arkitektrådgivere og andre virksomheder, som vi gør. I takt med at flere og flere af branchens aktører får øjnene op for, hvordan et komplet BIM-workflow kan optimere deres projekter og skabe merværdi, ser jeg i de kommende år frem til køre i ledelsesmæssigt tandem med Thomas”, fortæller Jonas N. Salih.

FAKTA - BIM EQUITY
BIM Equity er en ”full service”-virksomhed, som tilbyder BIM-rådgivning, BIM-services og forhandler BIM- teknologi. BIM Equity arbejder for at gøre BIM til en god forretning for den danske rådgiver- og byggebranche ved at sikre, at implementeringen af BIM bliver kvalitativt og økonomisk fordelagtig. Med en 360°s tilgang til BIM hjælper BIM Equity branchens aktører til at implementere BIM som en naturlig arbejdsmodel til gavn for bygherrer, rådgivere - og ikke mindst - de kommende brugere.

Læs mere på www.bimequity.dk

Foto: Tom Lindboe

Kontakter


Jonas N. Salih

Adm. Direktør
BIM Equity A/S
jns@b********* Vis...
+45 3********** Vis...

Thomas Graabæk

Arkitekt maa, Partner og BIM-Rådgiver
BIM Equity A/S
tg@bi******** Vis...
+45 2********** Vis...

Emner


Partner BIM Equity