PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/billy-cross-band-torsdag-den-14-marts-2013-kl-20-00-fermaten-herning-14998

Billy Cross Band - Torsdag den 14. marts 2013 kl. 20.00 Fermaten, Herning

Pressemeddelelse marts 4, 2013 Musik

Billy Cross udsendte den 12. marts ny cd.

Billy Cross Band

Billy Cross udsendte den 12. marts ny cd, som også introducerer Aske Jacoby i hans band.

Musikalsk er det nye album, The Dream Hasn't Changed, en rundtur fra downtown Manhattan til Mississippi-deltaet og retur. Med undtagelse af en opdatering af ’Blue Suede Shoes’ har Cross skrevet alle sangene. 

Fans af Bo Diddley, Randy Newman, Bruce Springsteen og Ricky Nelson går ikke forgæves her. Og Cross har denne gang begået tekster, der også godt vil høres og som ikke rimer på den mandlige melankoli, Cross finder i så meget af tidens danske rock.Her er sarkastiske sange om forbrugerisme og overfladiskhed i hans andet fædreland, Danmark, renlivede rockere som ’No One Here Gets Out Of This Alive’, sansede kvindeportrætter i sange som ’Suzy’s Just A Bad Girl’ og den både ærlige og mildt selvironiske ’The Dream Hasn’t Changed’.

»Jeg har lavet denne plade, fordi jeg trængte til at vise, at jeg er et menneske på godt og ondt og tør stå ved det,« siger Billy Cross. Det gør han også ved sin lyst til igen at bringe guitarerne i front. 

Det kan man forvisse sig om på The Dream Hasn't Changed, der udkommer i marts måned 2012. Og guitarerne tager i den grad med, når Billy Cross Band tager på turne til foråret!

Koncertinfo:
Torsdag den 14. marts 2013 kl. 20.00
Dørene åbner kl. 19.00

Billetsalg: 
www.fermaten.dk 

Kontakter


Emner


Musik