PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/billigere-end-toget-lej-en-bil-6861

Billigere end toget - lej en bil

Pressemeddelelse marts 26, 2009 Motor

Den landsdækkende franchise-kæde One2move opruster nu til kamp mod langsom, problematisk, ukomfortabel og dyr offentlig transport.

At leje en bil hos One2move til en weekendtur fra København til Århus, inklusive alle udgifter til leje, forsikring, kilometer, broafgift, benzin m.v. er nu billigere end at tage samme tur med tog!

De stigende billetpriser på offentlig transport har de senere år medført en øget kritik af den offentlige transportsektor og i særdeleshed togdriften i Danmark. Situationen er i dag så absurd, at en weekendtur fra København til Århus med tre voksne kan gøres 49,- billigere i en lejet bil fra en af One2moves 35 afdelinger i Danmark. Dette er endda inklusive broafgift, benzin, leje, forsikring og ekstra kilometer. Og her er både fleksibiliteten og komforten i højsædet.

Eksemplet er udarbejdet med udgangspunkt i leje af en lille personbil i One2move-afdelingen i Glostrup. Her udtaler indehaver Peter Larsen: "Det kommer umiddelbart ikke som en overraskelse, at vi kan konkurrere med DSB. Vi oplever et stigende antal kunder, som fravælger offentlige transportmidler, når de opdager, at der er et alternativ til overfyldte tog, ståpladser og ventetider på kolde perroner. Hos One2move får du en sikker og pæn personbil, der kan fragte dig fra A til B til en billig penge, og lejen starter ved 149,- I de kommende måneder forventer vi derfor en stigende efterspørgsel, når mange danskere løbende vil optimere deres privatøkonomi i kølvandet på finanskrisen.

Du kan læse mere om One2move Biludlejning og finde din lokale afdeling på www.one2move.com


Priseksemplet er udregnet således:

Weekendtur til Århus, afrejse fredag eftermiddag d. 27. marts, hjemrejse søndag aften d. 29. marts, tre voksne.

PRIS MED DSB T/R standard 2010 kr. (kilde: dsb netbutik)

PRIS MED One2move (lille personbil, Fiat Punto, afhentet i Glostrup):

Leje og forsikring total fredag 16.00 - mandag 8.30: 747 KR.
Ekstra 400 km: 475 KR.
Broafgift t/r: 375 KR.
Benzin 600 km, 14 km/liter, 8,50 kr./liter: 364 KR.

TOTALPRIS FOR WEEKENDTUR: 1961 KR.

For yderligere oplysninger kan man kontakte:

Flemming Hebsgaard, One2move, telefon 70 208 804
Peter Larsen, franchise-tager, One2move, Glostrup, telefon 21 95 12 66

Emner


Motor