PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/bilia-after-dark-5011

BILIA AFTER DARK

Pressemeddelelse marts 6, 2008 Motor

…chat med din Bilia-sælger

BILIA logo cmyk (pay off)

For første gang nogensinde på det danske bilmarked, giver Bilia nu danskerne mulighed for at chatte med en bilsælger. Dette nye koncept, der introduceres på Bilias hjemmeside www.bilia.dk mandag den 10. marts, giver kunderne mulighed for at få svar på deres spørgsmål om bl.a. nye og brugte biler, uden for almindelig åbningstid.


Bilia ynder at yde en god service og være tilgængelige for vores kunder - der hvor de har brug for det. Selvom virksomheden i dag har 12 afdelinger beliggende i Storkøbenhavn, alle med ret så fleksible åbningstider, er man godt klar over, at det ikke altid er i dagstimerne, at der kan findes tid til at kigge på ny bil. Derfor udvider Bilia nu åbningstiderne og holder fremover åbent for en dialog med deres sælgere på www.bilia.dk, alle hverdage i tidsrummet fra 17:30 - 23:00.


Vi har åbent - når du har fri

Hos Bilia er vi udmærket klar over, at mange af vores kunder har en travl og hektisk hverdag, der ikke altid giver dem mulighed for at nå at besøge en af vores afdelinger i åbningstiden. Derfor vælger vi at introducere dette nye koncept, siger adm. direktør Mikael R. Clausen.


Oftest er det først sent om aftenen - når arbejdsdagen er overstået, børnene er lagt i seng, og freden har lagt sig, at man har mulighed for at gå på Internettet og finde informationer om sin kommende bil,udtaler Mikael R. Clausen. Men informationer af den art, som man kan finde på nettet er jo ikke altid nok.


Erfaringerne viser tydeligt, at selvom kunden er rimelig sikker på hvilken bil, han eller hun gerne vil have, så opstår der næsten altid nogle spørgsmål, som man ikke kan få svar på hverken på Internettet eller i brochurer.


Og endvidere kan mange kunder også have brug for rådgivning omkring hvilken model, som de bør vælge, det ekstraudstyr de kan få, en vurdering af prisen på deres nuværende bil, eller blot svar på spørgsmål omkring hvilke fordele og finansierings- og forsikringsmuligheder, der findes hos Bilia. Der er mange spørgsmål der opstår i forbindelse med køb af bil - der ligger jo mange overvejelser bag sådan en stor investering.Og svar på en række af disse spørgsmål lover direktør Mikael R. Clausen, at man fremover kan få det meste af døgnet hos Bilia!


Bilia After Dark

Den nye funktion er nem at betjene for brugerne af bilia.dk. Man klikker blot på chat-ikonet - enten oppe i højre hjørne på startsiden eller på en af de undersider, hvor ikonet fremgår. Derved kommer man i løbet af et øjeblik automatisk i kontakt med en sælger og chatten kan begynde. Prøv det selv - vi glæder os til at chatte med dig!

Kontakter


Emner


Motor