PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/bigbrother-gps-sporingsenhed-finder-b%C3%A5de-bilen-og-biltyven-3099

BigBrother GPS sporingsenhed finder både bilen og biltyven…

Pressemeddelelse august 30, 2006 Motor

En dyr bil bliver stjålet, og BigBrother sporingsenheden fra ETS Distribution genfinder den i Sverige. Bilen er ikke forsikret, så BigBrother fungerer også som bilforsikring

Et dansk leasingselskab udlejer en stor, dyr amerikanerbil til en virksomhed, der kort tid efter går konkurs. Hvad værre er leasingtager har ikke betalt sine forsikringer, og bilen bliver ikke leveret tilbage. Heldigvis for leasingselskabet er bilen forsynet med en BigBrother sporingsenhed. At det netop var BigBrother man installerede, skal senere vise sig at være et klogt valg

BigBrother finder den uforsikrede bil
Leasingselskabet havde flere gange bedt virksomheden levere bilen tilbage. Fredag den 25. august mistede man tålmodigheden og meldte den stjålet til politiet. Samme dag bad man ETS Distribution foretage en søgning, så man kunne få at vide, hvor bilen befandt sig. Her skulle det vise sig, hvor heldigt det var, at man havde valgt at montere en BigBrother sporingsenhed, der med sin unikke søgeteknik gjorde det muligt at finde den værdifulde bil, der ikke var forsikret. BigBrother benytter nemlig, i modsætning til andre aktører på markedet, hele 3 teknologier til at spore stjålne genstande GPS teknologi, der kommunikerer med satellitterne, GSM-teknologi, der stedbestemmer ved hjælp af GSM-masterne, og endelig UHF-teknologi, der gør det muligt at radiopejle sig frem til bilen. Da GPS-signalet ikke fungerede, benyttede man sig af GSM-mastepositionen, som kunne fortælle, at den dyre amerikanerbil befandt sig på en adresse nord for Malmö i Sverige. Man tilkaldte politiet, der ved samme lejlighed kunne pågribe biltyven.

Bilen er nu bragt til politiet i Helsingborg for tekniske undersøgelser.

Vil du vide mere om BigBrother sporingsenheden, så klik ind på www.etstrack.dk eller ring på 44 92 18 00.

Kontakter


Emner


Motor