BigBoysToys.dk - En verden af anderledes produkter
Pressemeddelelse juni 1, 2004 ITDimser og dippedutter til drengerøvene
Går du også og drømmer om slippe din indre drengerøv ud, så er der rig mulighed for at gi den et los bagi på www.BigBoysToys.dk
Siden marts har hjemmesiden været leverandør i legetøj til store drenge. Pigerne er selvfølgelig også velkomne, men det er med udgangspunkt i sig selv, at de store drenge bag hjemmesiden finder produkter, som får det til at krible i fingrene på enhver med hang til sjove dimser.
Jens Genders, direktør og medindehaver af BigBoysToys.dk, siger følgende: I takt med internettets stigende udbredelse, er folk blevet opmærksomme på en masse nye forretninger i udlandet. Det er især de usædvanlige forretninger, som udbyder nogle helt nye produkter der appellerer til den brede befolkning. Og folk vil gerne betale for fragten hjem osv. på trods af det øgede besvær med garanti på tværs af landegrænser og sprogbarrieren i forbindelse med kundeservice. Men hvad nu hvis de kunne få tilsvarende produkter til samme eller lavere pris her i Danmark? Og så endda kunne bestille om mandagen og modtage om tirsdagen, uden at det koster mere end sædvanlig pakkepost?
Det er dog ikke bare dimser for dimsernes skyld. Mange af produkterne er særdeles velegnede til andet end sjov. Forestil dig for eksempel minigyroskopet Powerball, der træner dit håndled og underarm samtidig med at det er sjovt. Der er simpelthen tale om et fitnessprodukt forklædt som legetøj.
Når din underarm så er på størrelse med dit lår, kan du så passende bruge kræfterne på at slå gutterne i alverdens drikkespil. Og lige præcis her er BigBoysToys.dk helt fremme i skoene. Et skakbræt af shotglas, drinksglas af is og en oplukker der siger som Homer Simpson, er blot nogle af de ting du finder til den perfekte opvarmningsfest før det går løs i byen.
I det vilde natteliv kan du jo så tænde tøsernes smøger med en af de 25 forskellige Zippo lightere du kan finde på hjemmesiden.
Christoffer Andersson, produktchef hos BigBoysToys.dk, har følgende kommentar til produkterne Vi arbejder hele tiden på at sænke prisen ved at finde de bedste leverandører, og på den måde strømline vejen fra tegnebrættet til kunden. Efterspørgsel for det usædvanlige er stigende, og vi kan klart mærke den øgede interesse for det allernyeste på alle fronter.
Så næste gang du skal ta røven på chefen eller bare imponere drengene, så kig ind på www.BigBoysToys.dk du finder helst sikkert noget du bare ikke kan leve uden.
Yderligere information fås hos Jens Genders på tlf. 30 62 52 97 eller via mail [email protected].
----------------------------------
BigBoysToys.dk er et nystartet firma, der specialiserer sig i sjove og anderledes produkter, der sjældent ses andre steder i Danmark. Siden marts 2004 har firmaet udvidet produktsortimentet en hel del, og vil fortsat gøre dette ved at lede efter nye og spændende produkter verden over. Naturligvis med høje krav til kvalitet og underholdningsværdi. Derudover er BigBoysToys.dk gerne behjælpelige med produkter til tests, anmeldelser m.m. ved henvendelse til Jens Genders på tlf. 30 62 52 97 eller via mail [email protected].
Kontakter
Emner
IT