PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/bev%C3%A6g-dig-og-vind-en-rejse-til-club-la-santa-12634

Bevæg dig og vind en rejse til Club La Santa!

Pressemeddelelse november 4, 2011 Livsstil

Nu er det muligt for aktive danskere at vinde en julegave, der kan gøre de kolde vintermåneder lidt sjovere. Det nye danske motionssite, I Do Move, og Club La Santa er således gået sammen om at motivere danskerne til at dyrke motion.

LOGO I Do Move
I Do Move logoet

I Do Move, et nyt dansk motionskoncept, motiverer danskere i alle aldre og niveauer til at dyrke mere motion. Det gør de ved at gøre motion til et socialt spil, hvor man bl.a. tjener point og kan vinde præmier for sin fysiske aktivitet. En af de helt store præmier på www.idomove.dk lige nu er et rejsegavekort til Club La Santa på 10.000 kr., som udtrækkes Juleaften.

Adgangskravet for at lægge gavekortet under juletræet er, at man skal have være fysisk aktiv. Indtil for nylig skulle man have et pulsur for at tjene point hos I Do Move, men som noget helt nyt kan man nu også bruge en indbygget skridttæller i applikationen til Android telefoner. Peter Haarmark, medstifter af I Do Move, uddyber det nye tiltag med, at ”inden for sygdomsforebyggende motion er der to skoler. Den ene siger, at man skal have pulsen op 30 minutter om dagen. Den anden siger, at man skal gå 10.000 skridt dagligt. I vores verden udelukker de to ikke hinanden, så derfor er det naturligt, at både puls og skridt belønnes med point hos os”.

Man tjener point ved de fleste former for sport og motion, og alle tjener point på lige fod, da fokus er på puls og skridt. Point kan efterfølgende omveksles til lodder i konkurrencer om lækre præmier, og alle lodder har samme værdi. I Do Move fokuserer også meget på sociale og motiverende aspekter for at få danskerne i træningstøjet. Man kan bl.a. gennemføre mere end 260 motionsudfordringer, hvor man kan score bonuspoint. Man kan også deltage i vennedyster, hvor man spiller om hinandens point, eller man kan vælge at motivere en ven ved at give egne point som belønning, hvis vennen gennemfører den udfordring, man giver.

Om samarbejdet med Club La Santa siger Peter Haarmark, at ”vores mål er, at så mange som muligt finder glæden ved regelmæssig motion. Club La Santa har gennem en lang årrække bidraget med en masse positive motionsoplevelser til danskerne, så de er en oplagt samarbejdspartner for os.” Marketingchef i Club La Santa, Søren Starup, tilføjer, at ”Club La Santa støtter gerne projekter, der kan gøre en forskel for danskernes motionsvaner. Det jeg særligt godt kan lide ved I Do Move er, at alle uanset alder og fysisk form tjener point på lige fod. Det passer fint med vores filosofi om, at en rejse til Club La Santa kan nydes af alle generationer og uanset fysisk aktivitetsniveau.”

Er man ikke den heldige vinder af rejsegavekortet, skal man ikke fortvivle. Der er mange andre præmier til spændende oplevelser og lækre sportsprodukter. Blandt rækken af nuværende præmiesponsorer er bl.a. internationale aktører som Puma, Garmin, K-Swiss og Kari Traa, samt velrenommerede danske firmaer som ECCO, Select og AG København.

Man kan oprette en gratis profil på www.idomove.dk

OM I DO MOVE

I Do Move er baseret i København og motiverer danskerne til at dyrke motion uanset niveau, alder og fysisk udgangspunkt. Fysisk aktivitet belønnes med motionspoint, som kan bruges til at udfordre og motivere venner samt vinde lækre præmier. Alle tjener point på lige fod, da puls eller skridt er afgørende frem for hastighed og distance. I Do Move ”snakker” på nuværende tidspunkt sammen med de fleste af Garmins mange pulsure samt Android-telefoner og Polars Bluethooth-bælte. Det er gratis at oprette en profil og bruge I Do Move. Flere muligheder tilføjes løbende.

OM CLUB LA SANTA

Club La Santa har i mere end 27 år været aktive feriegæsters foretrukne feriemål under sydens sol. Sport, aktiv livsstil, gode faciliteter, fantastisk stemning og klima er ingredienserne i den perfekte aktive ferie på Club La Santa. Med mere end 30 forskellige sportsfaciliteter samt 40 guider og sportsinstruktører har alle en mulighed for at afprøve forskellige sportsgrene eller blive bedre til det, man allerede er god til. Se mere om Club La Santa på www.clublasanta.dk

Kontakter


Emner


Livsstil