PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/bes%C3%B8g-hitlers-berlin-med-google-earth-6747

Besøg Hitlers Berlin med Google Earth

Pressemeddelelse marts 6, 2009 Turisme

Nu kan historieinteresserede Google Earth-surfere rejse tilbage i tiden til nazisternes hovedstad, Berlin.

Screendump DK

Magasinet Illustreret Videnskab HISTORIE tilbyder på sin hjemmeside en ny form for historisk sightseeing i Europas storbyer ved hjælp af gratisprogrammet Google Earth. I første omgang går turen til Hitlers Berlin.

I årene 1933 til 1945 var den tyske metropol centrum for nazisternes stormagtsdrømme, og besøgende kan den dag i dag opleve levn fra dengang.

Linket på hjemmesiden www.historiebladet.dk/earth giver mulighed for at "hoppe" imellem de væsentligste adresser som fx Førerbunkeren, Gestapos hovedkvarter og den kaserne, hvor grev Stauffenberg planlagde kuppet mod Hitler. Undervejs kan man i pop up-vinduer læse historien om de enkelte stop.

Virkelighedens turister kan ved hjælp af magasinets hjemmeside udprinte et bykort, der giver forslag til historiske vandreture gennem Berlin.

De kommende måneder vil HISTORIE lægge flere guides ud på hjemmesiden - bl.a. Revolutionens Paris, Jack the Rippers London og Mozarts Wien.

STORBYGUIDEN er den digitale version af HISTORIEs nye artikelserie om de mest spændende historiske udflugtsmål i Europas storbyer.

Storbyguiden kan findes her: www.historiebladet.dk/earth

Illustreret Videnskab HISTORIE udgives af Bonnier Publications. Magasinet udkommer 18 gange om året og har et oplag på 35.000 i Danmark.

Kontakter


Sebastian Relster

Chefredaktør på Illustreret Videnskab HISTORIE
Bonnier Publications A/S
sebas****************************** Vis...
+45 4********** Vis...

Emner


Turisme