PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/bekymrende-lille-fokus-p%C3%A5-kronisk-folkesygdom-blandt-praktiserende-l%C3%A6ger-25820
ad

Bekymrende lille fokus på kronisk folkesygdom blandt praktiserende læger

Pressemeddelelse august 5, 2019 Knogleskørhed Osteoporose Ulla knappe FOLKESYGDOM Praktiserende læger Svigt af patienter Osteoporoseforeningen

Knogleskørhed (osteoporose) er Danmarks mest udiagnosticerede folkesygdom, og flere end 500.000 danske mænd og kvinder lever ifølge Sundhedsstyrelsen med sygdommen[1]. Ifølge en undersøgelse foretaget af Osteoporoseforeningen, står det sløjt til med interessen fra de praktiserende læger.

Ulla Knappe, Landsformand for Osteoporoseforeningen
Landsformand for Osteoporoseforeningen håber, at debatmødet kan sætte skub under et tiltrængt kvalitetsløft af osteoporoseområdet.

172.000 udredte ud af 500.000, der lever med en kronisk sygdom, der udvikler sig i negativ retning med risiko for tab af livskvalitet for den enkelte og enorme udgifter for samfundet. Det bør være noget, der får alarmklokkerne til at ringe hos såvel politikere som sundhedsprofessionelle.

Det handler om knogleskørhed, der har været klassificeret som folkesygdom siden 2002.

Alarmklokkerne ringer imidlertid stadig for døve ører. Det viser blandt andet en spørgeskemaundersøgelse, baseret på besvarelser fra 2.097 af Osteoporoseforeningens medlemmer. Ikke mindst opsporingen af sygdommen er en uløst udfordring. Ifølge undersøgelsen foregår udredning af knogleskørhed nemlig kun på den praktiserende læges initiativ i knap 12 % af alle tilfælde.

”Det er yderst problematisk i forhold til knogleskørhed, som man ikke mærker noget til, før man rammes af knoglebrud, for er man ikke selv opmærksom på, at man er i risiko for at have sygdommen, henvender man sig jo ikke til lægen for at blive udredt, og det forklarer, at flere end 300.000 lever med sygdommen uden at vide det”, fastslår Osteoporoseforeningens landsformand, Ulla Knappe, der efterlyser en større proaktiv indsats fra lægerne.

Knogleskørhed er kendetegnet ved, at knoglerne gradvist bliver mere og mere porøse, og derved øges risikoen for knoglebrud og sammenfald af rygsøjlen. Sygdommen er lumsk, fordi man ikke mærker noget til de skøre knogler i sig selv – knoglebruddene og smerter efter brud er de eneste symptomer. Det anslås, at knogleskørhed er direkte årsag til flere end 35.000 knoglebrud om året. Hertil kommer de anslået 11.500-13.500 rygbrud, som ikke registreres.

Svigt af patienterne

Kun ca. 172.000 danske mænd og kvinder er diagnosticeret. Er diagnosen stillet, kan man ved hjælp af en kombination af knoglebevarende eller knoglestyrkende medicin, tilskud af kalk og vitamin D, motion og en knoglevenlig kost reducere risikoen for knoglebrud betragteligt.

Det er helt afgørende, at medicinen tages korrekt, at der følges op på behandlingen med knogleskanninger efter et par år, og at den enkelte patient får individuel vejledning med hensyn til kost og motion. Her burde de praktiserende læger have et stort ansvar.

Ifølge undersøgelsen svarer henholdsvis 29 % og 25 % af de der har fået stillet diagnosen knogleskørhed imidlertid, at de oplever, at deres praktiserende læge ”i meget lav eller lav grad” giver tilstrækkelig information om deres sygdom. Og næsten 60 % oplever, at deres praktiserende læge ikke spørger ind til deres knogleskørhed, efter de har fået stillet diagnosen.

”Det er meget uheldigt. Mange praktiserende læger er fagligt velfunderede i forhold til knogleskørhed. Men det kniber med formidlingen og vejledningen af de patienter, der får stillet diagnosen. Det er et stort problem, eftersom en høj grad af egenomsorg – som fx det at indtage medicinen korrekt og at føre en knoglevenlig livsstil i øvrigt - er helt afgørende for, om behandlingen virker efter hensigten. Ellers risikerer man at tabe disse patienter på gulvet”, pointerer landsformanden.

Efterlyser national handlingsplan

Selvom knogleskørhed har været klassificeret som folkesygdom siden 2002, er der endnu ikke udarbejdet en national handlingsplan med retningslinjer på området. Opsporing, opfølgning og tilbuddene til patienterne er derfor styret af tilfældigheder og afhængigt af lokale ildsjæle. Uligheden er til at tage og føle på.

”Vi er selvfølgelig helt bevidste om, at den manglende opmærksomhed på området ikke skyldes ond vilje fra de praktiserende lægers side. De praktiserende læger er pressede på tid, der er få minutter afsat til den enkelte konsultation, og kommer patienterne i et andet ærinde, er der måske ikke overskud til at tænke i opsporing af knogleskørhed, når der sidder 5 andre patienter udenfor, der venter på at komme til. Men det burde der være. Ikke mindst, hvis lægen ved, at hans eller hendes patient har haft knoglebrud efter at være fyldt 50 år. Men også før, patienten får et brud, for risikofaktorerne er kendte. Det er et problem, der bør kunne løses, og der bør fra national side indføres retningslinjer og en systematik, der kan hjælpe lægen med at huske på det. Men det kræver politisk opbakning og vilje til handling”, siger Ulla Knappe, der håber på at vinde gehør for osteoporosesagen hos den nye regering, der med sine støttepartier i ryggen har varslet opgør med den uretfærdige forskelsbehandling af patientgrupper.

--

FAKTA OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)

  • 172.000 danskere har fået stillet diagnosen knogleskørhed, men ifølge Sundhedsstyrelsen er antallet, der har knogleskørhed uden at vide det, 2-3 gange større. (1)
  • Blandt danskere over 50 år har 41 % af kvinderne og 18 % af mændene knogleskørhed. Det svarer til henholdsvis 388.000 og 145.000 personer. (1)
  • Mænd udvikler i gennemsnit knogleskørhed 10 år senere end kvinder.
  • Knogleskørhed har ikke mærkbare ydre tegn, men svækker knoglerne indefra med øget risiko for knoglebrud til følge – selv ved beskeden belastning.
  • Hvert andet brud, der rammer et menneske over 50 år, skyldes knogleskørhed.
  • Et osteoporotisk knoglebrud kan nedsætte arbejds- og bevægeevne samt livskvalitet.
  • Har man først fået et osteoporotisk brud, er der markant øget risiko for at få endnu et brud inden for en kort periode, hvis man ikke er i forebyggende behandling.
  • Sygdommen har mindst 35.000 knoglebrud på samvittigheden hvert eneste år. Hertil kommer de anslået 11.500-13.500 rygbrud, som ikke registreres. Halvdelen af alle osteoporotiske brud kan forebygges med medicinsk behandling.
  • Selvom knogleskørhed i 2002 blev klassificeret som en folkesygdom er der ikke udarbejdet en handleplan, der kan sikre, at flere diagnosticeres og tilbydes behandling, og at alle tilbydes samme gode behandling uanset bopæl.

Kilde (1):”Osteoporose. En afdækning af den samlede indsats mod osteoporose”. Sundhedsstyrelsen, version 1, 26. november 2018

Kilde (2):Vejledning til udredning og behandling af osteoporose. DKMS.www.dkms.dk

--

DE HYPPIGSTE RISIKOFAKTORER

  • Arvelig disposition (forældre, søskende eller børn har knogleskørhed)
  • Tidligere brud efter mindre uheld eller spontant opståede
  • Tidligere langtidsbehandling med binyrebarkhormon som fx Prednison
  • Lav kropsvægt
  • Overgangsalder før 45 år
  • Lav fysisk aktivitet
  • Lav indtagelse af kalcium og D-vitamin
  • Rygning
  • Stort alkoholforbrug
  • Høj alder
  • Osteogenesis Imperfecta (hypermobilitet)
  • Andre sygdomme, der øger risikoen for knogleskørhed: Forhøjet stofskifte, øget biskjoldbruskkirtelfunktion, nyresygdomme, nervøs spisevægring og visse bindevæv- og blodsygdomme

[1]Kilde: ”Osteoporose. En afdækning af den samlede indsats mod osteoporose”. Sundhedsstyrelsen, version 1, 26. november 2018

Kontakter


Ulla Knappe

Landsformand
Osteoporoseforeningen, Landsforeningen mod knogleskørhed
ullak********************** Vis...
8613******************** Vis...

Emner


Knogleskørhed Osteoporose Ulla knappe FOLKESYGDOM Praktiserende læger Svigt af patienter Osteoporoseforeningen




Ulla Knappe, Landsformand for Osteoporoseforeningen
Landsformand for Osteoporoseforeningen håber, at debatmødet kan sætte skub under et tiltrængt kvalitetsløft af osteoporoseområdet.
Hent | 2,03 MB | 2658 x 1772 | .jpg

Zip og hent alle filer
ad