Behovet for tværkulturel forståelse øges i takt med Globaliseringen
Pressemeddelelse oktober 10, 2013 SamfundGlobaliseringen skaber et øget behov for bedre tværkulturel forståelse, hvilket har en stor betydning og indflydelse på den enkelte virksomhed og den daglige ledelse!
Det er velkendt i erhvervslivet, at der kan opstå forvirring, frustrationer og misforståelser, når vi møder folk fra andre lande med andre kultur og tro. Konkurrencen på produkter og serviceydelser der ikke er baseret på viden, er med tiden blevet svært at konkurrere på, da globaliseringen har medført stigende priser på arbejdskraft, råstoffer, samt at der sker en øget effektiviseringen af virksomhedens verden over.
Også de danske virksomheder rykker i større grad deres produktionsaktiviteter til udlandet, hvor der kan findes lavere lønomkostninger. Samtidigt har det voksende krav til videnindholdet af produkter og arbejdskraft resulteret i, at virksomheders konkurrenceevne afhænger af vidensstærke medarbejdere.
Mindsker fælles koncernsprog ulemperne ved en international arbejdsstyrke?
Virksomheder, der har ansat ledere med forskellige nationale baggrunde, kan have en større tendens til at se muligheder i globale samarbejder sammenlignet med virksomheder, hvor ledergruppen er homogen. En mangfoldig ledergruppe vil derudover naturligt være bedre til at udnytte de skjulte kompetencer i en mangfoldig medarbejdergruppe til at skabe forretningsfordele inden for eksempelvis markedsintelligens og internationalisering af produktionen. Mangfoldige virksomheder er måske bedre rustede til at klare internationaliseringskravene, men der er samtidigt en stor udfordring i at høste udbyttet af mangfoldigheden. De sproglige forskelle kan blandt andet være en stor barriere. Indførslen af koncernsprog (ofte engelsk) har været et centralt virkemiddel i virksomheders forsøg på at mindske ulemperne ved en international arbejdsstyrke. Der er flere, der argumenterer for, at de underliggende sociale nuancer i en mangfoldig virksomhed ikke ophæves automatisk ved indførslen af et fælles koncernsprog. Men hvad er din holdning?
Emner
Samfund