PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/bedste-%C3%A5r-for-nyuddannede-19896
ad

Bedste år for nyuddannede

Pressemeddelelse marts 2, 2015 Karriere Beskæftigelse Job Messe

Karrieredagene 2015 slår rekord og står klar med 550 job til nyuddannede i uge 10

                                                                                   

2015 ser ud til at kunne blive et rigtig godt år for det danske arbejdsmarked. Især unge nyuddannede med videregående uddannelser ser ud til at få en god start på deres karriere. Siden finanskrisen slog igennem i 2008 har mediebilledet været domineret af arbejdsløshed blandt nyuddannede, men i år kan Karrieredagene melde om rekord mange virksomheder og job, der ønskes besat i uge 10 på Karrieredagene. Hele 150 virksomheder står klar med omkring 550 job, de ønsker besat. Et antal af virksomheder og job, der ikke er set på Karrieredagene siden finanskrisen.

Som Danmarks største job- og karrieremesse er Karrieredagene en god indikator på jobmarkedets temperatur, især når det kommer til unge og højtuddannede. Virksomhederne på årets Karrieredagene er fra forskellige brancher, og der er et bredt udvalg af private og offentlige virksomheder, der alle søger kandidater. Ligesom virksomhederne er bredt repræsenteret, er der også en stor geografisk spredning på job. Fra Aalborg i nord, til Esbjerg i sydvest og til Malmø i øst er der bud efter de unge talenter på Karrieredagene. Der forventes at komme ca. 8.000 studerende og nyuddannede unge de fire dage, Karrieredagene finder sted.

I den forbindelse udtaler Annette Meding, der er ansvarlig for Karrieredagene:

                             ”Der er virkelig optimisme at spore hos virksomhederne. For første gang i mange år må vi melde udsolgt, vi har simpelthen ikke plads til flere virksomheder. Det tegner meget positivt for de unge nyuddannede, der har meget bedre jobmuligheder end for bare et par år siden. Især bemærker jeg det brede udvalg, både når det gælder brancher og geografisk placering blandt jobbene.”

Karrieredagene afholdes:

  • Aalborg, tirsdag d. 3. marts kl. 10-16 i Gigantium, Willy Brandts Vej 31
  • Aarhus, onsdag d. 4. marts kl. 10-16 i Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1
  • Odense, torsdag d. 5. marts kl. 10-16 på Syddansk Universitet – Campustorvet, Campusvej 55
  • København, fredag d. 6. marts kl. 10-16 i Øksnehallen, Halmtorvet 11

For yderligere information kan Annette Meding kontaktes på [email protected] og 2826 4774.

Emner


Karriere Beskæftigelse Job Messe
ad