PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/bedst-p%C3%A5-facebook-%C3%A6ldre-sagen-vandt-h%C3%A5ndboldlandsholdet-blev-toer-15203

Bedst på Facebook: Ældre Sagen vandt - håndboldlandsholdet blev toer!

Pressemeddelelse februar 23, 2013 IT

I uge 8 blev der for første gang nogensinde afholdt Social Media Week i København. Ugen sluttede med at Komfo blandt andet kårede den Foretrukne Facebook-side.

Byens kommunikatører og social media eksperter har sammen med virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder deltaget i de mange møder og arrangementer, der udgjorde Social Media Week. Dog har de også haft tid til at nominere og stemme på årets bedste indenfor kategorierne: Foretrukne Facebook-side og foretrukne social media kampagne.

Vinderne 2012/13 blev: 

Foretrukne Facebook-side: Ældre Sagen

Uanset at gennemsnitsalderen på deltagerne i Social Media Week ligger et stykke fra pensionsalderen viste Ældre Sagen sig som en meget sikker vinder. Facebook-siden er da også et godt eksempel, hvordan man kan bruge Facebook til at dele information og erfaringer og holde kontakten til ens netværk.

Herrehåndboldlandsholdet blev en ligeså sikker vinder af andenpladsen og først på tredjepladsen kom en kommerciel aktør: Søstrene Grene. I den anden kategori blev opløbet noget tættere, hvor vinderen af foretrukne social media kampagne blev foreningen UNGKOMs (UNGe KOMmunikatører) kampagne ”Ugens Instagrammer.”

- Social Media Week har i vores øjne været en stor succes med mange engagerede deltagere. Vi er glade for, at vi hos Komfo har været med til at bidrage til festlighederne, med konkurrencer som disse, som har skabt fokus på de mange interessante organisationer, der bruger Facebook og de sociale medier meget professionelt, slutter adm. direktør Rasmus Møller-Nielsen fra Komfo.


For yderligere information kontakt:

Adm. direktør Rasmus Møller Nielsen , Komfo

Mobil: +45 2990 9194 - mail: [email protected]

 

Kort om Komfo:

Danskbaserede Komfo er Skandinaviens førende udbyder af software-løsninger til sociale medier. Komfo blev i 2008 stiftet af 4 iværksættere og virksomheden tæller i dag 50 ansatte. Komfos software-løsninger bruges i dag af mere end 300 større virksomheder til markedsføring og kundeservice via Facebook og Twitter.

Komfo er sponsor på Social Media Week og har stået bag uddelingen af de to priser, hvor vinderene udover æren modtager 6 måneders gratis forbrug af Komfo Platform.


Om Social media Week:

Social Media Week (SMW) er en global event, der udforsker den sociale, kulturelle og økonomiske indflydelse, sociale medier har på vores hverdag. Formålet er at fremme samarbejde og vidensdeling på tværs af organisation og individer. På under fire år er SMW blevet en platform og et community, der omfatter mere end 100.000 individer og 26 byer verden over.

Til SMW Copenhagen var der mere end 3000 tilmeldte til 107 forskellige events. 

Læs mere om SMW her: www.socialmediaweek.org

Læs mere om SMW København her: www.socialmediaweek.org/copenhagen

Følg SMW København på Twitter: (@SMWCPH) eller Facebook her:
http://www.facebook.com/pages/Social-Media-Week-Copenhagen

Kontakter


Claus Jensen

Pipeline Communications ApS
cj@be**************** Vis...
20676*** Vis...

Emner


IT