Bedre kamp mod smitte i Danmark
Pressemeddelelse september 13, 2020 Smitte Smittespredning Hygiejne Sundhed Forebyggelse CoronaSæt fokus på strategi - siger Hygiejneugen med start 14. september. Rådet for Bedre Hygiejne opfordrer til langsigtet plan for hygiejnen i Danmark fra ung til gammel og hjem til arbejdsplads.
Hygiejneugen version 2020 starter mandag 14. september - med oplysning og læring i hundredevis af aktiviteter på skoler, børnehaver og arbejdspladser. Udover den enkeltes rolle i at stoppe smitte er et centralt budskab i kampagnen, at hygiejne skal tænkes langsigtet for også at hjælpe på kort sigt.
“Vi er superglade for, at over halvdelen af kommunerne, hundredevis af skoler og børnehaver og et væld af arbejdspladser er i sving med hygiejnen i den kommende uge. Men opgaven er meget større,” understreger formand for Rådet for Bedre Hygiejne, Anders Miki Bojesen, der især efterlyser en national, langsigtet plan for hygiejne.; “God hygiejne er et puslespil af fælles indsats, hvor alle brikker skal i spil. Nok kan den enkelte gøre afgørende forskel - men vi bør hjælpe med samlet plan, støtte og strategi”
Siden 2009 har Hygiejneugen hvert år støttet lokale initiativer til at oplyse om hygiejne og derved både øge viden og netværk. I 2020 er der kampagneaktiviteter i 57 af landets kommuner, emner som hænder, tænder, tøj, køkken, rengøring og afstand kommer i fokus - med håbet om at flytte både viden, adfærd og samarbejde.
Lang vej endnu
Denne store indsats og aktivitet kan dog trænge til en bedre støtte i de langsigtede planer og strategier, mener Rådet for Bedre Hygiejne, der peger på flaskehalse i uddannelse, organisering, data, kontinuitet, fysiske rammer og budgetter, som centrale problematikker, der savner gode svar.
“Vi har i Danmark en fantastisk ressource i lokal vilje til indsats og i danskernes bevidsthed om fælles sag. Vi må så også se på, hvordan vi med uddannelse, organisation og økonomi kan støtte dette potentiale bedst muligt, da det ikke kun er i dag eller i morgen, at vi har den her udfordring,” påpeger Anders Miki Bojesen.
Langsigtede planer er derfor en afgørende indsats for sikkerhed og sundhed både i 2020 og frem, mener han; “Hygiejne er i centrum i 2020. Men vi har mange opgaver foran os endnu, hvor fx forkert brug af værnemidler eller afstand, masser af håndeksem hos skolebørn og borgere, der drikker håndsprit bare vidner om behovet for læring”
Vær med!
Sammen med de mange aktiviteter i september sætter Rådet for Bedre Hygiejne også emnet til debat på en konference på Christiansborg 24. november om netop strategi fra uddannelse til forskning, fra privat til professionel og fra ung til gammel.
Man kan finde gode råd om hygiejne i hverdagen på www.hygiejneugen.dk og dér også finde gratis materialer til download, hvis man vil være med til at gøre en forskel.
--------------------------
Mere information
Mere information
Hygiejneugen er en årlig tilbagevendende kampagne, der siden 2009 har arbejdet for bedre hygiejne i Danmark - og nu også resten af Norden, fx med aktiviteter i Oslo og på Grønland i 2020. Rådet for Bedre Hygiejne inviterer og aktiverer kommuner, institutioner, arbejdspladser til fælles sag. Læs mere på www.bedrehygiejne.dk.
Kontakter
Lars Münter
SekretariatschefRådet for Bedre Hygiejne
✉ munte************ Vis...
☎ +4561****** Vis...
http://www.bedrehygiejne.dk
Emner
Smitte Smittespredning Hygiejne Sundhed Forebyggelse Corona