BBC har lanceret ny madkanal i Danmark: BBC Food
Pressemeddelelse juni 3, 2003 ErhvervBBC Worldwide, den kommercielle del af det britiske British Broadcasting Corporation (BBC) lancerede i dag tv-kanalen BBC Food i Europa. Det er første gang siden 1995, at der lanceres en BBC Worldwide-kanal i Europa. Lanceringen sker i samarbejde med Nordens førende udbyder af digital tv, Canal Digital, hvilket gør BBC Food tilgængelig for mere end 700.000 DTH-satellitmodtagere i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
BBC Food bringer det bedste af madlavning til de danske tv-skærme med førende madprogrammer som The Naked Chef⁄Det Bar Mad (Jamie Oliver), Delia’s How to Cook (Delia Smith) og Ready Steady Cook⁄Kok Amok (Ainsley Harriott, Lesley Waters, Kevin Woodford). Kanalen krydres også med nordiske indslag, f.eks. Keith Floyd, der tager på en kulinarisk rejse gennem Skandinavien i serien Floyd's Fjord Fiesta, og den norske kok og kogebogsforfatter Andreas Viestad får premiere på sin tv-serie New Scandinavian Cooking with Andreas.BBC Worldwides Director of Channels EMEIA, Wayne Dunsford, siger om lanceringen: Den europæiske lancering af BBC Food afspejler den enorme popularitet, som madprogrammer og kendte kokke på tv har fået. Programmer om og med mad har udviklet sig til en førende genre på tv. Og dette imødekommer BBC Food ved at vise det bedste fra den kulinariske verden. Kanalen byder på alt fra kokkekunstens kendte og kokkekonkurrencer i gameshowformat – til årstidens tips og gastromoniske rejseoplevelser."
Administrerende Direktør for Canal Digital Danmark, Jens B. Arnesen, tilføjer: BBC Food er en spændende nyhed i Canal Digitals udbud – og vi er stolte over at være den første udbyder af kanalen her i Europa. Seerne er blevet mere kritiske, og derfor vil en nichekanal i BBC Foods kvalitet give endnu mere værdi til vores danske platform."
BBC Food er en del af Canal Digitals Family-pakke og er også tilgængelig for Entertain-abonnenterne. BBC Food bygger videre på den succes, underholdningskanalen BBC Prime har haft, siden den lanceredes i Europa i 1995. I dag når kanalen ud til mere end 12 mio. hjem i over 100 lande og territorier verden over.
NOTES TO EDITOR:
BBC FOOD er en tv-kanal pakket med kendte kokke og de fineste ingredienser fra hele verden. Kanalen viser de bedste madprogrammer produceret af BBC og andre førende programudbydere. Den hylder det enkle, moderne, friske, kontinentale køkken. BBC Food er ejet af BBC Worldwide, den kommercielle del af BBC, og programfastlægges af BBC. Vil du videre mere om kokkene, opskrifter og programoversigter, se www.bbcfood.com.
Canal Digital er ejet af Telenor og er Nordens største distributør af digitalt tv-indhold. Telenors tv-distribution, både via kabel og satellit, er samlet i Canal Digital, som distribuerer 80 tv-kanaler og 20 musikkanaler foruden spil og en række interaktive services. BBC Food bliver tilgængelig for Canal Digitals DTH-kunder, dvs. husstande med egen parabolantenne. Canal Digital producerer ikke selv tv-programmer. Se mere på www.canaldigital.dk
3. juni 2003
KONTAKT:
Marie-Louise Munter
BBC Nordic PR Representative
Tel: +45 39 61 82 84 (kontor) el. +45 40 969 123 (mobil)
E-mail: [email protected]
Mark Macdonald
Senior Press Officer, BBC Worldwide
Tel: +44 (0)20 8433 3205
E-mail: [email protected]
www.bbc.co.uk⁄pressoffice⁄commercial
Jens B. Arnesen
Managing Director, Canal Digital Denmark
Tel: +45 70 27 27 75 el. +45 21 41 42 22
E-mail : [email protected]
www.canaldigital.dk
Kontakter
Emner
Erhverv