Badeværelset skal have personlighed
Pressemeddelelse september 13, 2006 Hus og HaveNår man indretter sin bolig skal man følge sin egen drøm.
Isabell Kristensen:Badeværelset skal have personlighed
”Når man indretter sin bolig, skal man følge sin egen drøm. Det er det allervigtigste. Jeg ville aldrig få designet mit badeværelse eller soveværelse i en bestemt stil, bare fordi den var in.” Topdesigneren og forretningskvinden Isabell Kristensen slår tidens tone an i et stort interview, som du kan læse i den nye udgave af Bad & Energi Magasinet.
Bad & Energi Magasinet giver dig masser af inspiration til at skabe et unikt badeværelse, der emmer af personlig atmosfære. Gå på opdagelse Tag Bad & Energi Magasinet gratis med hjem, når Bad & Energi Centrene over hele landet holder Åbent hus i weekenden den 23.24. september, hver dag fra kl. 10.00 til kl. 16.00. Weekenden byder på alle de hotte trends, gedigne klassikere og helt nye ideer til indretningen af moderne badeværelser med et personligt touch. Du kan gå på oplevelse i de nyeste bademiljøer og få gode råd og ideer fra Bad & Energis konsulenter. Husk også at deltage i konkurrencen om et gavekort på 10.000 kroner til dit lokale Bad & Energi Center. Personlig atmosfære Udvalget af spændende materialer gør det nemmere end nogensinde før at finde frem til sin helt egen stil, når man skal renovere eller bygge nyt badeværelse. Træ, stål, sten, beton og de mange nye formstøbte plast- og stenmaterialer fungerer perfekt sammen og skaber mulighed for utraditionelle løsninger. ”Nogle familier finder ligefrem udvalget og mulighederne overvældende”, fortæller Mette Haulund fra Bad & Energi. ”Men vi hjælper gerne med at løse hele opgaven fra første skitse til færdigt resultat, så man blot skal læne sig tilbage og glæde sig til, at familiens drømmebadeværelse står klar.” Når alle tegninger er på plads, er det en fordel at bruge de Bad & Energi installatører, som er tilknyttet hvert af landets 16 Bad & Energi Centre. ”Det får opgaven til at glide nemt hele vejen igennem, fordi vi kender opgaven i alle detaljer fra start til slut. Og bagefter er man dækket af de garantier og forsikringer, der følger med fagmandens arbejde”, påpeger Mette Haulund.
Loppemarkedsfund og designklassikere
Isabell Kristensens hjem er indrettet med et mix af moderne møbler og gamle antikviteter suppleret med få kæmpestore vaser og store stearinlys. ”Isabell Kristensen er en trendsetter, som mixer og matcher efter sin helt egen smag. Men vi kan alle give vores hjem og badeværelse et ekstra personligt touch, f.eks. ved at blande arvestykker og loppemarkedsfund med designklassikere og kunst på væggene”, foreslår Mette Haulund, Bad & Energi. ”Det giver en særlig atmosfære, som med garanti ikke findes helt mage til inde hos naboen.” Giv dine drømme frit løb hos Bad & Energi den 23.24. september. Husk at få Bad & Energi Magasinet gratis med hjem. Det er spækket med gode råd og ideer, som hjælper dig med at gøre drømmene om et nyt badeværelse til virkelighed.
For yderligere oplysninger kontakt Bad & Energi på [email protected]
Emner
Hus og Have