PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/b%C3%B8rnefamilier-v%C3%A6lger-alternativ-sommerferie-22658

Børnefamilier vælger alternativ sommerferie

Pressemeddelelse juni 9, 2016 Ferie Sommerferie Cirkus Børnefailier Børn Einar Trie

Mange børnefamilier har skiftet charterlivet ud med aktiv ferie, hvor de tvinges ud af deres komfortzone. Cirkusferie i Jylland er et af de tilbud, som børnefamilierne de seneste år har kunnet vælge til, og cirkusdirektør Einar Trie har allerede udsolgt til den ene af de tre uger.

Foto SimonJeppesen Pressefoto Forestilling

Cirkusfabrikken i Nordsalling har siden 2009 haft børnefamilier på en uges cirkusferie i sommerferien. Her kan Einar Trie konstatere en stigende interesse i efterspørgslen af tilbuddet om at skifte de sædvanlige forudsigelige ferier ud med livet som cirkusartist.

”Vi har familier fra alle dele af Danmark, som vælger at prøve en aktiv ferie her på Cirkusfabrikken, dog med en lille overvægt af sjællandske familier. Vi kan allerede nu melde udsolgt i Uge 28. Det, som de fremhæver, er at de sætter pris på at holde en anderledes ferie, der har fokus på at være aktiv, samt være en del af et fællesskab med andre kreative børnefamilier. Et andet væsentligt argument er, at de her oplever at kunne lave noget sammen som familie, hvor der er nærvær, og alle parter bliver udfordret og har det sjovt. Det har man nemlig på en cirkusferie,” garanterer Einar Trie, der står bag Cirkusferien på Cirkusfabrikken i Nordsalling.

Bor i ægte cirkusvogne

Familierne flytter ind i ægte cirkusvogne, og der trænes artisteri hele ugen frem mod den store afslutning. Fredag aften optræder alle deltagerne som artister i det store cirkustelt. Einar Trie har i flere årtier rejst på landevejen med sit eget cirkus, Cirkus Charlie. Men i 2007 stoppede turnelivet. Han slog sig ned på et gammelt mejeri i Nordsalling, som han har ombygget til Cirkusfabrikken. Der arrangeres året rundt koncerter og cirkusoplevelser, og der er højt til loftet. Lokalerne er indrettet til cirkustræningscenter med springgrave, træningsfaciliteter og et stort legeland.

”Vi har en cirkusskole, hvor lokale børn og unge går til undervisning i artisteri og andre kreative aktiviteter. Derudover afholder vi lejrskoler og camps året rundt, hvor deltagerne bliver undervist i de forskellige cirkus-discipliner. På et tidspunkt fik jeg så ideen om at afholde cirkusferier for hele familien. Cirkus er jo en fantastisk ramme at lege i for både børn, unge, og voksne. De deltagere, der har været med i de seneste år ser ud til at være enige med mig, tilbagemeldingerne har i hvert fald været meget positive fra alle,” fortæller Einar Trie. Ofte deltager også bedsteforældre med deres børnebørn, og der er altid en funktion i cirkusforestillingen, som man kan varetage.

Professionelle artister underviser

Deltagerne i cirkusferien bliver undervist af professionelle cirkusartister i jonglering, luftnumre i trapez, reb og stof. Balance på rullebræt, kugle og ethjulet cykel. Akrobatik på gulv og opbygning af pyramider. Spring på gulv, airtrack og springgrav og andre cirkusdiscipliner.  

”Der bliver også mulighed for at snuse lidt til trylleri og klovneri. Den første dag gennemgår vi de forskellige discipliner, så man får mulighed for at prøve det hele. Udover at vi leger cirkus, så opstår der en fantastisk hyggelig stemning om aftenen, hvor der hygges med fællesspisning og et glas vin ved bålet. Særligt forældrene er godt tilfredse med at få serveret mad tre gange om dagen, så de selv slipper for madlavning i ferien,” fortæller Einar Trie.

Ferien sluttes af med show i cirkusteltet for lokalområdets beboere, turister og andre inviterede. Her er hele familien aktive i manegen, og der er hver gang en stemning i cirkusteltet, der får de andre cirkus til at blegne. Cirkusferien varer én uge, og foregår i ugerne 28, 29 og 30. Der er stadig pladser i uge 29 og 30.  Mere information kan fås på www.cirkusferie.dk

 

Fakta om Cirkusferie:

Der trænes cirkus hele ugen med undtagelse af onsdag, hvor der er ’fridag’. Her er mulighed for at "lege" turist i området

Under opholdet bor deltagerne i ægte cirkusvogne

Prisen for ugeophold / Søndag - Lørdag inkl. kost: Kr. 3.000,- pr. voksen/Kr. 1.500 (3-16 år) under 3 år gratis

Der er fællesspisning tre gange dagligt

Cirkusferien foregår på Cirkusfabrikken i Lindum, 7870 Roslev Nordsalling.

Emner


Ferie Sommerferie Cirkus Børnefailier Børn Einar Trie