PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/b%C3%B8rnet%C3%B8j-med-god-samvittighed-4393

Børnetøj med god samvittighed

Pressemeddelelse oktober 10, 2007 Børn og Unge

Bekymrer vi os nok over, hvad vi udsætter vores børn for, når vi giver dem tøj på? Med lidt omtanke er det nemt at vælge tøj, der er produceret under forsvarlige og miljøvenlige forhold.

42P0650

Hver dag lader vi tøj og tekstiler være i den allertætteste kontakt med kroppen. Når man tænker på, hvor følsom vores hud er for påvirkning udefra, så er det skræmmende hvor lidt vi spekulerer over, hvordan tøjet er produceret og hvilke kemikalier der for eksempel brugt i behandlingen og farvningen. Er det virkelig alt, vi har lyst til at lade komme i kontakt med vores børns hud, allerinderst inde?


Som den første producent af baby- og børnetøj blev det danske firma JOHA godkendt til at bruge det europæiske miljømærke EU-blomsten. Og der er mange gode grunde til at kigge efter JOHA og EU-blomsten, når du køber børnetøj.


Først og fremmest hensynet til vores børn. Blomstermærket tøj indeholder hverken sundhedsbelastende eller allergifremkaldende farvestoffer og kemikalier. Tøjet har heller ikke PVC-tryk med hormonforstyrrende blødgøringsmidler, også kaldet phtalater, et forhold som mange overser, når de køber tøj.


Hensynet til miljøet er en anden grund til at købe tøj med EU-blomsten. Alle råvarer som bomuld og uld er kontrolleret for pesticider, forureningen under produktion er begrænset, og en lang række miljø- og sundhedsskadelige kemikalier er forbudt at bruge.


Oven i købet er EU-blomsten også et kvalitetsstempel: Tøjets evne til at holde form og farve er kontrolleret, og mærket er således en garanti for god kvalitet, hvor design, holdbarhed og miljø går hånd i hånd.


Blomstermærkningen er en frivillig ordning, men JOHA har valgt EU-blomsten for at gøre det nemmere for kunderne at vælge miljøvenligt produceret tøj, der ikke skader deres børn. På den måde bidrager JOHA til en sundere fremtid til gavn for både mennesker og miljø.



Fakta om EU-blomsten:

  • - En frivillig mærkningsordning.
  • - Etableret af EU i 1992.
  • - Formålet er at trække produktion og forbrug i en mere miljøvenlig retning.
  • - Produkter med mærket overholder strenge miljøkrav, hensyn til sundhed og god kvalitet.
  • - Der er 2.300 produkter der bærer enten EU-blomsten eller det tilsvarende nordiske miljømærke Svanen.
  • - Læs mere om EU-blomsten på www.ecolabel.dk


For flere informationer:

JOHA A/S

Att.: Eva Holdgaard Schultze

Drejervej 10

7451 Sunds

Telefon: 97 14 17 22

E-mail: [email protected]

Kontakter


Emner


Børn og Unge