Børnetøj med DNA – ultimativ fair trade
Pressemeddelelse november 13, 2007 Børn og UngeDen Internetbaserede tøjbutik Nuvole di Mette Handberg lancerer nu en kollektion af T-shirts til børn, hvor køberen kan spore hele fremstillings-processen via et unikt DNA. Nu kan du selv lege vagthund og tjekke, at tøjet til poderne lever op til dine egne fair trade principper.
Du finder DNA-koden i siden af ungernes nye T-shirts. Så går du ind på websitet www.respect-inside.org og skriver koden ind. Og straks bliver du præsenteret for uddybende informationer om alle de virksomheder, der har været involveret i fremstillingsprocessen.
Ved hjælp af DNA koden kan man på Internettet tjekke hvor på kloden materialerne stammer fra, hvor og hvordan stoffet er farvet - og hvordan arbejdsforholdene er på den enkelte arbejdsplads.
Product DNA
Systemet hedder "Product DNA", og det er det første seriøse internationale initiativ af sin slags. Nuvole di Mette Handberg er en af de få danske designere, der har implementeret systemet i sit eget design. Hun siger:
"I mine øjne er det den ultimative fair trade-løsning, fordi du pludselig selv kan tage stilling til om tingene er i orden. Det er ikke bare en mærkat, hvor andre har taget stilling for dig."
"Det er jo ikke sikkert, at dine og mine fair trade principper er de samme. Med Product DNA er du selv den sidste instans, der godkender leverandørerne."
Børnetøj med samvittighed
Mette Handberg er en dansk tøjdesigner, der har taget den store modeverden med sig hjem til Danmark. Gennem de seneste 10 år har hun både været omkring New York, Paris, Berlin og Firenze.
Nu designer og sælger hun sit eget tøjmærke fra Internetbutikken www.mettehandberg.com. Senest har hun kastet sig over design af tøj til børn. Og lige siden starten har Mette satset på mere end blot æstetik og kvalitet - samvittigheden skal også være i orden:
"Nu har vi efterhånden vænnet os til at vælge den økologiske mælk i køledisken - nu er tiden inde til, at vi også tager stilling til dét, vi putter uden på kroppen. Og præcis som med økologiske fødevarer - så bliver det bare endnu mere relevant, når det handler om vores børn. Derfor satser jeg på økologi og fair trade, når jeg designer børnetøj."
I første omgang har Mette Handberg kun anvendt Product DNA til en serie T-shirts og bluser i børnekollektionen Nuvole Mini. Tøjet kan udelukkende købes fra webshoppen www.mettehandberg.com og koster 250 kr.
Om Nuvole di Mette Handberg
Designerens navn: Mette Handberg
Alder: 35 år
Baggrund: Uddannet som designer ved hhv. FIT, New York og Polimoda, Firenze i 1996.
Tøjstil: T-shirts, cardigans, toppe, nederdele og kjoler i strik & børnekollektionen Nuvole Mini.
Materialer: Økologisk bomuld, uld, kashmir, angora, viscose.
Købes her: www.mettehandberg.com
Kontakter
Mette Handberg
Nuvole di Mette Handberg✉ mette****************** Vis...
☎ 29468*** Vis...
http://www.mettehandberg.com
Emner
Børn og Unge