PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/b%C3%A6redygtighed-er-i-fokus-p%C3%A5-et-af-europas-v%C3%A6sentligste-skisportssteder-26120

Bæredygtighed er i fokus på et af Europas væsentligste skisportssteder

Pressemeddelelse november 25, 2019 Aosta dalen Ski Mont Blanc Fun slopes Bæredygtighed Ski World Cup Cervinia

I Valle d’Aosta er sommerpausen blevet brugt til at skabe nye klimavenlige tiltag i forhold til både løjper og infrastruktur. Også sikkerheden er blevet styrket.

3.Mont Blanc credit to montebianco.com

Klima og miljø er højt på agendaen overalt. Og nu også på skisportsstederne i Valle d’Aosta i Italien. Her har man brugt sommerpausen på at skabe nye bæredygtige tiltag i forhold til skisportsfaciliteter og infrastruktur. Fremover vil al energi være genanvendelig og man vil især gøre brug af vandkraft. Der er således investeret betydelige summer i at skifte gamle snekanoner ud med mere miljøvenlige og akkumuleringsbassiner i højderne er med til at opsamle vand og optimere vandforbruget. Byggearbejdet på den kunstige sø Alpe Forca, der ligger i 2.313 meters højde blev afsluttet i august, og vandet herfra vil kunne betjene mere end 100 snekanoner til skråningerne mellem Colle Sarezza og Colle Bettaforca.

Flere steder er der også blevet investeret i at skabe bedre og mere sikre forhold for skiløberne med bl.a. nivellering og udvidelse af løjper og implementering af legepladsudstyr for de mindste. I Courmayeur er forskellige vedligeholdelses- og renoveringsarbejder også i gang. Bl.a. i området ved Mont Blanc kabelbanen, hvor der i år er der investeret knap to og en halv million euro for at holde skiløbsfaciliteter og infrastruktur ajour og sikre, ligesom der er investeret næsten 600.000 euro i nyt pisteprepareringsudstyr.

Flere fun slopes

Monterosa området har også fået en ny, forbedret kabelbane mellem Champoluc og Crest, og i den kommende sæson kan man også glæde sig til en ny Snow Park i Gabiet-området i Gressoney-dalen. Her vil der være garanteret sjov for både freestyle snowboardere og skiløbere. I såvel Pila og Monterosa er de varme måneder også blevet brugt til at skabe nye spændende fun slopes til glæde for både store og små, mens Sant’Anna i Gressoney-dalen har vist sig at være det perfekte sted for de mindre øvede, der gerne vil lære skråningerne at kende under trygge forhold. Området, spektakulært beliggende på en naturlig terrasse med udsigt over Monte Rosa, har to bevægelige gangbroer, som kan være med til at forberede dig på den første rigtige nedkørsel ad Pistone Betta. Legepladsen for de små gør Sant’Anna til det perfekte sted for familier, der både vil løbe på ski og have det sjovt samtidig.

Sæsonen starter nu

I Cervinia har man allerede taget fat på skisæsonen, mens alle andre områder i Valle d’Aosta åbner d. 30. november. Der er masser at se frem til for både glade amatører og professionelle alpinister. Den nye sæson markerer således en tilbagevenden for Aosta-dalen til den internationale scene i Ski World Cup: de allerbedste internationale atleter inden for sporten sætter for første gang siden 2016 hinanden stævne i La Thuile, når der afholdes konkurrencer i henholdsvis Super G og slalom på den berømte Franco Berthod skiløjpe.

Ud fra et teknisk synspunkt er Franco Berthod løjpen med sine stejle hældninger og skarpe sving blandt de allermest interessante i verden.

The P❄rtal of Skiing in Aosta Valley

Se Vinter VideoYoutube: her

.

Kontaktinformation:

Hvis du har brug for yderligere information om Aosta-dalen, så kontakt venligst:

Target Tourism, Press Office

Pia Klitten Sørensen

E-mail: [email protected]

Telefon: +45 2452 1025

www.target-tourism.dk

Om Valle d’Aosta

Valle d’Aosta, Aosta-dalen, er med et areal på omkring 3270 km2 den mindste region i Italien. De ca. 128.000 indbyggere har til gengæld mange højdemeter at boltre sig på. En tredjedel af områdets samlede areal ligger nemlig i over 2600 meters højde. Dalen er formet af gletsjere og omgivet af bjerge: Et smukt område som taget ud af en billedbog, spektakulært placeret midt mellem Europas højeste tinder med Mont Blanc på grænsen til Frankrig til den ene side og Matterhorn og Monte Rosa på kanten til Schweiz til den anden. Det er også her, at man finder den vilde og upolerede nationalpark Gran Paradiso. Også kulturelt befinder man sig i et fint spændingsfelt mellem italiensk og fransk. Med en udsøgt gastronomi, et arkitektonisk charmerende og pittoresk alpelandskab samt et stort udbud af sportsmuligheder trækker området folk til fra hele verden. Som region byder Aosta-dalen ikke kun på fordelagtige betingelser for bjergbestigere, vandrefolk og skiløbere. Det er også et oplagt rejsemål for folk, der ønsker en mere magelig ferie i smukke omgivelser.http://www.lovevda.it/en

Emner


Aosta dalen Ski Mont Blanc Fun slopes Bæredygtighed Ski World Cup Cervinia