PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/autolog-aps-og-coop-danmark-a-s-logistik-indg%C3%A5r-samarbejde-4294

Autolog ApS. og Coop Danmark A/S - Logistik indgår samarbejde!

Pressemeddelelse september 3, 2007 Motor

Autolog ApS. udvikler et nyt GPS baseret kvalitets- og dokumentationssystem for Coop Danmark A/S - Logistik

Autolog 3.1 resize

Coop Danmark valgte i sommeren 2007 virksomheden Autolog APS. som samarbejdspartner til udviklingen af et nyt GPS baseret kvalitets- og dokumentationssystem for Coop Danmark A/S - Logistik. Alle Coop's tilknyttede vognmænd vil fremadrettet køre med en Autologenhed i forruden, for derved at kunne dokumentere det eksakte ankomsttidspunkt overfor butikkerne. Systemet 'Autolog ENTERPRISE' er en videre udvikling af Autologs eksisterende kørselsregistreringssystem Autolog PRO som i dag sælges via Internettet (http://www.autolog.dk/) og som BtB via Autologs salgskonsulenter.


Autolog ENTERPRISE er en 100% automatisk GPS-baseret kørselsregistreringssystem der holder styr på hvor bilen kører, hvornår, hvor langt den kører, samt i hvilke tidsrum, den kører. Systemet ventes at blive en uvurderlig hjælp til dokumentation af ankomsttider over for de butikker som Coop Danmark A/S - Logistik leverer varer til hver dag.


Systemet må ikke forveksles med et navigationssystem: Autolog's primære formål er at registrere og dokumentere kørslen - dog uden at brugeren skal tænke på at tænde eller slukke for den inden turens start (som tilfældet er med navigationssystemerne). Systemet kræver ingen installation i bilen og er samtidig nemt at bruge. En lille diskret GPS-datalogger i forruden er alt, der kræves! GPS-dataloggeren registrerer og gemmer et sæt koordinater for hver 30 meter. Når turen er slut, placerer vognmanden GPS-enheden i holderen på logistikkontoret. Dernæst tømmes dataene automatisk til serveren og start og slut koordinater konverteres til adresser med tilknyttede butikker/besøgssteder. En transportrapport genereres helt automatisk. Via en mapping funktion er det tilmed muligt at se og dokumentere det tilbagelagte antal kørte kilometer.

  

Nyt markedssegment

Det nye samarbejde åbner op for et helt nyt salgssegment for Autolog, hvis primære kundegruppe er private og virksomheder der skal føre kørselsregnskab, samt virksomheder der ønsker at dokumentere deres gulpladebilers kørsel overfor SKAT. Med det nye produkt til Coop Danmark A/S - Logistik kan Autolog levere et prisbilligt alternativ til de meget udbredte, men også meget dyre fleet-management systemer. Den primære forskel mellem de to type systemer er, at Autolog er baseret på 'passiv tracking', dvs. man kan ikke følge bilens færden online, men først se den efter bilen er kommet hjem. Til gengæld gør den passive registrering systemet betydeligt billigere i indkøb og drift samtidig med at virksomheden har dokumentationen i orden overfor kunderne/butikkerne. En anden markant forskel er, at Autolog IKKE skal installeres permanent, således at systemet er uafhængigt af hvilken lastbil der benyttes til transportopgaven.

Kontakter


Emner


Motor