Arkitekter giver gratis rådgivning
Pressemeddelelse januar 28, 2005 Hus og HaveFå inspiration til nye vinduer, når VELFAC tilbyder gratis arkitektrådgivning.
På udvalgte lørdage i hele 2005 står arkitekter klar med gode råd om, hvordan netop din bolig kan forbedres med hensyn til døre og vinduer eller en ny udestue. Medbring et foto eller en tegning af dit hus til VELFAC VinduesHuset og få ny inspiration.Vinduer har stor betydning for boligens udseende. De rigtige vinduer brugt på den rigtige måde kan fx forvandle et typisk parcelhus fra 1970erne til en moderne bolig med sit eget særpræg. Eller en tilbygget udestue kan blive en naturlig del af husets arkitektur.
VELFAC har allieret sig med en række erfarne arkitekter, der står klar til at hjælpe dig med 20 minutters gratis konsultation. Arkitekt MAA Lene Rothe Andresen har gennem det sidste år været en af de arkitekter, som giver råd og vejledning i VELFAC VinduesHuset. Hun siger:
”Husejerne kommer typisk med en skitse af deres hus, og så taler vi om, hvad de har tænkt sig. Jeg kommer også med alternative forslag til, hvad husejerne kan gøre og tegner derefter en skitse til dem, som de får med hjem”.
”Det er jo ikke altid, at husejernes ideer passer helt til deres hus. For eksempel er vinduernes proportioner måske ikke rigtige til huset; der kan være for mange eller for få vinduer, eller farven er forkert i forhold til murstenene. Der er mange forhold, man skal tage hensyn til”.
Få gratis råd i VinduesHuset
Du finder VELFAC VinduesHuset i Herlev, Odense, Horsens, Ringkøbing og Nørresundby.
Arkitekterne er klar følgende lørdage fra kl. 10-14: 5. februar, 5. marts, 2. april, 7. maj, 4. juni, 6. august, 3. september, 8. oktober, 5. november.
Ring og bestil tid på telefon 70 110 200.
Emner
Hus og Have