PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/android-ejere-f%C3%A5r-deres-jule%C3%B8nske-opfyldt-11430

Android-ejere får deres juleønske opfyldt

Pressemeddelelse december 15, 2010 IT

Populær gratis applikation lanceret til Android: Finder tilbud i nærheden af dig

Soegning

Hele 10 % af danske iPhone-ejere finder tilbud i nærheden af deres nuværende placering med eTilbudsavis. Utallige Android-ejeres juleønske om en Android-udgave bliver nu opfyldt, for eTilbudsavis er netop lanceret til Android. Det sparer penge, tid og transport for Android-ejerne - og giver råd til større julegaver! Flere end 300.000 søgninger er allerede foretaget på iPhone-udgaven af eTilbudsavis, som er en kæmpe succes.

GPS gør det muligt

GPS'en i Android-telefoner gør det muligt for eTilbudsavis at finde tilbud i nærheden af din nuværende placering. Tilbuddene kommer fra tilbudsaviser. Søger man eksempelvis på "sodavand" og indstiller hvor langt man vil bevæge sig, bliver man præsenteret for en liste over tilbud på "sodavand" indenfor den valgte afstand. Der kan vises billeder, rutevejledning og meget mere information for hvert tilbud. eTilbudsavis opdateres automatisk med nye tilbud.

Unge iværksættere

De to unge iværksættere Christian Birch og Morten Bo (Aalborg), hhv. 22 og 21 år, har stiftet eTilbudsavis og udviklet Android-applikationen, som er en søsterapplikation til eTilbudsavis iPhone-applikation, der er udviklet i samarbejde med virksomheden Input Squared. eTilbudsavis Android-applikationen er gratis og et supplement til den eksisterende hjemmeside http://etilbudsavis.dk, hvor forbrugere kan læse og søge i tilbudsaviser.

Nemt at spare

Morten Bo udtaler: "Vi ser hvordan forbrugere har et stort behov for at søge efter tilbud på farten og udviklede derfor først iPhone-applikationen og nu Android-applikationen med en række spritnye funktioner: Man kan finde butikker i nærheden og Top-25-tilbud!" Christian Birch fortsætter: "I stedet for at køre byen rundt efter tilbud, kan man let søge efter tilbud via sin Android-telefon. Det kan give væsentlige besparelser i budgettet i en december måned med mange udgifter".

--------

eTilbudsavis Android-applikation kan hentes gratis i Android-market eller installeres ved hjælp af vedhæftede QR-kode. Se også http://etilbudsavis.dk/mobil/

Kontakter


Emner


IT