PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/anderledes-markering-af-l-ron-hubbards-110-%C3%A5rs-f%C3%B8dselsdag-26643

Anderledes markering af L. Ron Hubbards 110 års fødselsdag

Pressemeddelelse marts 12, 2021 Scientology L. Ron Hubbard

D. 13. marts i år ville L. Ron Hubbard, grundlæggeren af Scientology religionen, være fyldt 110 år. Det er en dag, som scientologer over hele verden plejer at markere og fejre. Også her i Danmark, som udover Scientology Kirken Danmark og Scientology Kirken Jylland også er hjem for den europæiske Scientology kirke samt kirkens forlag, New Era Publications ApS. Men fejringen i år er anderledes.

På grund af de gældende corona restriktioner bliver markeringen i år noget anderledes end normalt, online og i små grupper. Lige siden marts 2020, hvor verden pludseligt gik i stå, har Scientology kirkerne over hele verden fulgt mottoet: ”Et gram forebyggelse er ligeså meget værd som et ton kur”, en tilgang der stadig omhyggeligt følges i alle kirker. Og allerede inden udgangen af marts sidste år havde den international Scientology kirke stillet uddannelse i forebyggelse til rådighed for alle både online og som fysiske hæfter – på 21 forskellige sprog.

Med dette i ryggen gik de Frivillige Scientology Hjælpere i gang over hele verden under mottoet ”Der kan gøres noget ved det”, og lige siden har de gjort præcist det ved at stille sig til rådighed i deres lokalsamfund, med den hjælp det enkelte område har brug for. På hjemmesiden https://www.scientology.dk/20-21/ kan man finde mange flere detaljer om, hvad der er sket rundt om i verden.

Så arven efter L. Ron Hubbard bliver fortsat omsat til praksis til gavn for alle under ledelse af David Miscavige, der er bestyrelsesformand for Religious Technology Center og den kirkelige leder af Scientology religionen. (www.davidmiscavige.org)

Ron Hubbard har udtalt, at der kun findes to kriterier for, om man har levet et godt liv. Nemlig om man fik gjort det, man havde sat sig for, og om andre mennesker var glade for, at man havde levet. Som et håndgribeligt svar på det første er hele hans livsværk, som omfatter mere end 10.000 skrevne arbejder og 3.000 båndforedrag om Dianeticsog Scientology. Svaret på det andet ses af de utallige mennesker, hvis liv er blevet forbedret, fordi han levede. Det omfatter både dem, der nu er i stand til at indlære og studere på grund af L. Ron Hubbards opdagelser inden for uddannelse; og dem, der er kommet ud af et rusmiddelmisbrug gennem ved at benytte sig af hans gennembrud inden for resocialisering af misbrugere; mens endnu flere har fået en rettesnor i livet takket være hans moralkodeks baseret på sund fornuft,Vejen til Lykke. For ikke at nævne de mange flere, der bruger hans værker som deres åndelige hjørnesten og inspiration i deres liv.

Så i anledning af L. Ron Hubbards 110 års fødselsdag er det strømmet ind med lykønskninger og stor taknemmelighed fra mennesker over hele verden, der har ønsket at anerkende Scientology kirken og dens medlemmer for deres bidrag gennem det seneste år, som de har ydet helt i L. Ron Hubbards ånd.

Kontakter


Anette Refstrup

Informationschef
Scientology Kirken Danmark
ar@sc****************** Vis...
25245*** Vis...

Emner


Scientology L. Ron Hubbard