Anbefalinger er den bedste garanti for kvalitet.
Pressemeddelelse juni 18, 2013 ErhvervNytænkning Det er efterhånden lidt over 3 år siden, at PROBANA Business School lancerede en innovativ og nytænkende lederuddannelse, der blev udviklet på baggrund af et fyldestgørende indblik i erhvervslivets behov og krav til efteruddannelse.
Mini MBA-uddannelsen er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, da pensum er udarbejdet i samarbejde med landets dygtigste fagfolk inden for ledelse, HR, kommunikation og psykologi. Med en kombination af professorer fra universiteter samt eksperter og garvede ledere fra erhvervslivet, har Mini MBA'en et stærkt afsæt i teoretisk viden, der kombineres med praktisk erfaring. Dette har været grundstenen for Mini MBA'ens succes. De seneste 3 år har uddannelsen hjulpet flere tusinde danske ledere, der repræsenterer flere generationer fra landets største og mest succesfulde virksomheder. Sigfred Aarseth, Head of OTC FX Options hos Nordea, er blandt uddannelsens deltager, og han anbefaler Youtube: PROBANAs Mini MBA.
Mini MBA'en er en dansk managementuddannelse, der giver helt konkrete værktøjer og teorier, der kan anvendes direkte i mange arbejdssituationer. Deltagerne på Mini MBA-uddannelsen vil stifte bekendtskab med undervisningsmateriale, der indeholder teorier og værktøjer udarbejdet af ledelsesguruer såsom Michael Porter, Robert S. Kaplan, Gary Hamel, Geert Hofstede, John Kotter, Edgar Scheinog mange flere. Se en anbefaling af PROBANAs Mini MBA fra Sigfred Aarseth, Head of OTC FX Options fra Nordea.
Overblik, viden og indsigt
Det kræver selvdisciplin at deltage på en efteruddannelse, og som travl erhvervsaktiv er det nødvendigt, at man formår at koordinere og tilpasse daglige opgaver. PROBANAs uddannelser tager højde for, at der skal være plads til både familie og karriere samtidig med, at man er under uddannelse. At opkvalificere sine evner inden for psykologi, kommunikation, ledelse eller en helt fjerde disciplin, behøver således ikke at være uoverskueligt. Ligeledes behøver uddannelse heller ikke at være synonym med en stor omkostning, der dræner uddannelsesbudgettet i din virksomhed.
PROBANAs uddannelser er baseret på konceptet 'blended learning', som indebærer, at e-learning kombineres med kursusdage, der afholdes på Marriott og Radisson Hotel. Denne læringsform er med til at sikre, at deltageren får netop den fleksibilitet, vedkommende har behov for. Samtidig er blended learning med til at holde budgettere nede, da udgifter til faciliteter mm. bliver minimeret.
Hvis du kan udvikle dine kompetencer som leder på en fleksibel og lettilgængelig måde, hvorfor så ikke gøre dette? Hos PROBANA Business School bestræber vi os på at tilgodese dine behov, så du får det maksimale ud af din uddannelse. På den måde bliver dit CV mere attraktivt, samtidig med at du har betydeligt flere værktøjer, du aktivt kan gøre brug af din hverdag.
Kontakt PROBANA Business Schools konsulenter allerede nu, og få en konsultation om, hvorvidt en uddannelse inden for ledelse, kommunikation, HR eller psykologi er noget for dig. Vores dygtige HR-team sidder klar til at besvare dine spørgsmål på mail [email protected] og telefon 45 76 58 58. Du kan også tilmelde dig på PROBANA Mini MBA
Emner
Erhverv