PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/amerikansk-chefdesigner-er-vild-med-dansk-ventilationsprodukt-15501

Amerikansk chefdesigner er vild med dansk ventilationsprodukt

Pressemeddelelse april 11, 2013 Byggeri

Chef designeren af multi sportsarenaen Chelsea Piers i Stamford, Conneticut i USA er vild med den dansk producerede ventilation, der kører med stor succes i de 42.000 kvadratmeter store haller. Han fortæller, at kanalerne med deres iøjnefaldende kulører på kanalerne er blevet en væsentlig del af arkitekturen. Hallerne indeholder blandt andet tennisbaner, squashbaner, løbebaner, svømmehal, gymnastikhaller. Luftdistributionen er dansk produceret af FabricAir og er fremstillet i tekstil.

Mike Braito, videdirektør Chelsea Piers

Det er ikke hver dag, man møder en ligeså begejstret kunde, som vi mødte i Stamford, Conneticut, USA, hvor chefen for ledelses- og designteamet Mike Braito siger ”i stedet for at møde de sædvanlige hvide lofter og hvide vægge, når man kommer ind i en sportshal, møder vores gæster endelig noget smukt og interessant”. Han fortsætter ”vi ønskede, at gæsterne møder os med et WOW, når de træder ind ad døren – og det gør de. Kulørte ventilationskanaler er simpelthen en del af selve arkitekturen, og vækker opsigt”, Youtube: fortæller han.

Projektet er en multifunktionshal, der består af haller til tennisbaner, squash og løbebaner. Der er svømmehal, gymnastikhaller og haller til en del andre sportsaktiviteter. Det var et gammelt industribyggeri, der blev ombygget for at bruge de gamle haller til sport. Chelsea Piers har med held ombygget andre steder i USA, men det er første gang de benytter tekstilkanaler i sportshaller. Der er installeret tekstilkanaler i de fleste af hallerne, som tilsammen udgør 42.000 kvadratmeter. Der hænger nu mere end 500 meter tekstilkanal. Farven på hvert kanalsystem er afstemt efter rummene. ”Det er ikke sidste gang, vi bruger tekstil”, siger Mike Braito.

I den ene skøjtehal blev der brugt en klar blå farve og  der blev brugt JetFLow for at reducere antallet af kanaler og dermed holde prisen nede. JetFlow er specielle dyser, der er syet ind langs hele kanalen. De kaster luften langt ud i hallen. I dette tilfælde er de dimensioneret til at kaste luften på tværs helt til den anden side af skøjtehallen. Der blev kun designet en kanal i den ene side, mens en kanal på den modsatte side af hallen kunne spares på grund af kastelængden fra JetFlow dyserne. JetFlow kan dimensioneres i varierende antal, størrelse og placering overalt på en kanal.

Tekstilkanalen er designet med flere funktioner, så det ikke kun er den modsatte side af hallen, der bliver konditioneret. I nærområdet lige under kanalen fordeler den også luft. Her sker det blot langsomt, så publikum ikke får træk, men derimod oplever et behageligt indeklima. Ventilationsdesignet i hallen er skabt i kombination af af kraftige og blide luftstrømme i nøjagtig afstemt forhold for at reducere træk og for at gøre klimaet ensartet i hallen.

Ifølge Evan Stefas fra det rådgivende ingeniørfirma Ewards & Zuck er samarbejdet med FabricAir’s ingeniører en væsentlig årsag til, at her blev valgt tekstilkanaler og at de skulle produceres af FabricAir

Kontakter


Emner


Byggeri