PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/amanda-seafoods-f%C3%B8rst-med-b%C3%A6redygtig-fanget-makrel-og-rogn-6832

Amanda Seafoods først med bæredygtig fanget makrel og rogn

Pressemeddelelse marts 23, 2009 Landbrug og Fiskeri

Detailkundernes fokus på fødevarer der gennem hele fangst, tilberednings og handelsforløbet er behandlet ordentligt og redeligt, er stærkt stigende i disse år

Jesper Kold Sørensen
Adm. direktør Jesper Kold Sørensen ser store muligheder i bæredygtigt fanget fisk.

Forbrugernes krav til fødevarer er i bevægelse. Hvor det tidligere var et spørgsmål om at få så mange varer for så få kroner som muligt, er fokus nu rettet mod dyrevelfærd og kvalitet. Selv den økonomiske uro ændrer åbenbart ikke på dette forhold.

Det har man taget bestik af hos Amanda Seafoods i Frederikshavn. - Vi blev sidste år godkendt og certificeret til at sælge produkter med MSC mærkat, oplyser adm. direktør Jesper Kold Sørensen. - Siden har vi søgt efter fiskefartøjer, der kan levere bæredygtigt fanget fisk. Dette er nu lykkedes.  

MSC står for Marine Stewardships Council. En internationalt uafhængig certificeringsordning der arbejder for at bevare det naturlige havmiljø og sikre bæredygtige fiskebestande. MSC belønner de fiskeprodukter, der ønsker at drive et bæredygtigt erhverv, ved at sætte organisationens karakteristiske blå logo på de færdige produkter.  Det blå MSC mærke er forbrugerens garanti for, at den anvendte fisk er fanget under bæredygtige forhold.

MSC bygger på tre principper:

  • Fiskeriet skal udføres på en måde der ikke fører til overfiskeri og nedfiskning af den udnyttede art. For der arter der er nedfiskede, skal fiskeriet udføres på en måde, der fører til genopbygning af arten. 
  • Fiskeriet skal udføres på en måde, der bevarer havets økosystem, det funktioner, strukturer og diversitet.
  • Fiskeriet er underlagt et effektivt forvaltningssystem, der respekterer lokale, regionale og internationale love. Fiskeriet er desuden underlagt standarder, der sikrer langsigtet udnyttelse.

Fælles front med Verdensnaturfonden

Bag organisation står Verdensnaturfonden (WWF) og Unilever. Efter fælles opstart i 1997 blev MSC en selvstændig organisation i 1999.

Amanda Seafoods og Verdensnaturfonden arbejder på i fællesskab at udvide sortimentet af MSC-mærkede fiskeprodukter.  Hoki - en torskefisk fra havet ved New Zealand - lægger allerede nu rogn til de første MSC-certificerede rognprodukter i detailhandlen. - Der er masser af gode grunde til, at sortimentet af MSC produkter udvides, mener Jesper Kold Sørensen. - Den samlede fiskeforædlingsindustri er afhængig af stabile fiskebestande, da det er udgangspunktet for branchens forsyningskæde af kvalitetsfiskeprodukter til forbrugerne.

Kontakter


Emner


Landbrug og Fiskeri


Jesper Kold Sørensen
Adm. direktør Jesper Kold Sørensen ser store muligheder i bæredygtigt fanget fisk.
Hent | 4,53 MB | 4080 x 5436 | .jpg

Zip og hent alle filer