Alternativet til de glaserede tagsten
Pressemeddelelse september 28, 2004 Hus og HaveBrik+Brik lancerer en ny ædelengoberet tagsten fra Jacobi, der er særdeles holdbar og som også er billigere end den traditionelle glaserede tagsten.
Taget er husets visitkort, og netop derfor er der i disse år megen fokus på valg af materialer, når det gælder tagsten. Traditionel tegl har fået konkurrence af bl.a. de glaserede tagsten, som kan give huset et meget iøjnefaldende udseende.
Nu lancerer Brik+Brik i Esbjerg endnu et spændende alternativ en dyb falstagsten med en såkaldt ædelengoberet overflade. Det giver en meget flot silkeglans overflade som kan minde om de glaserede tagsten, men som er mindre voldsom i sit udtryk.
-Mange synes at de glaserede sten næsten tager magten fra resten af huset, og så hører vi også oftere og oftere at naboer føler sig generet af reflekser. Her er den ædelengoberede et oplagt alternativ, siger direktør Tage Brik fra Brik+Brik.
Men der flere andre fordele. Først og fremmest er den ædelengoberede tagsten ca. 20 pct. billigere end den glaserede, men dernæst har den helt uovertrufne overfladeegenskaber og en enestående materialeholdbarhed uanset vind og vejr.
Kvaliteten sikres gennem den særlige produktionsteknik, hvor lerfarve og tegl sammensmeltes under meget høj temperatur. Det giver en meget fascinerende og spændende glansfuldt overflade, men også en overflade som er særdeles smudsafvisende. Derfor bevarer den ædelengoberede tagsten sit smukke æstetiske udtryk gennem mange år.
Brik+Briks nye tegltagsten kommer fra en af Tysklands ældste teglværker Jacobi, som med en årlig produktion på 70 mio. tagsten også er et af landets største. Brik+Brik har siden 1998 været dansk eneforhandler af Jacobis produkter, der omfatter et bredt sortiment af kvalitetstagsten.
Den ædelengoberede falstagsten fås i ædelsort og ædelrød, farver der passer godt til dansk byggestil og tradition. Form og størrelse sikrer en økonomisk og rationel oplægning, og et komplet tilbehørsprogram gør det muligt at anvende tagstenen til alle nybygninger og renoveringer.
Til redaktionen: Evt. henvendelse til direktør Tage Brik, Brik+Brik A/S, tlf. 75 12 53 62 www.brik-jacobi.dk
Billedtekst til medsendte foto: Her er den ædelengoberede falstagsten anvendt på et nybygget enfamiliehus. Den smukke afdæmpede sorte farve tilfører huset et både eksklusivt og markant look.
Kontakter
Emner
Hus og Have