PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/alternativ-skole-for-direkt%C3%B8rer-og-hjemmeg%C3%A5ende-326

Alternativ skole for direktører og hjemmegående

Pressemeddelelse november 17, 2003 Kultur

Det Ukendtes Boghandel i København udvider. Butikkens ejer vil have både bankdirektører og hjemmegående på skolebænken.




Rita Johansson og hendes mand Per har de sidste ni år har haft succes med Nordeuropas største alternative boghandel, Det Ukendtes Boghandel - Rita har stået for butikken der bugner af bøger, musik, sten og finurligheder, og gemalen har taget sig af det alternative SphinX Forlag. Alt sammen samlet i Løvstræde, tæt på Strøget.

Nu er endnu et hjertebarn føjet til det alternative Slaraffenland. I bygningen ved siden af butikken har 38-årige Rita Johansson åbnet Skolen for Clairvoyance & Selvudvikling.

- For hver person der lærer sig selv bedre at kende bliver verden en smule bedre. Og mit ønske er at hjælpe alle der tør, fra bankdirektører til hjemmegående, til at stå ved den de er, siger Rita Johansson. Uanset hvor succesfulde eller harmoniske vi umiddelbart virker, går vi rundt med så meget alene. Pakker os selv sammen og spiller en rolle. Kun få kan se sig i spejlet og sige: Hold kæft hvor er jeg bare i orden.

Skolen
Rita Johansson, der selv er formet af en barsk opvækst med vold, overgreb og en far der skød sig, understreger at Skolen for Clairvoyance og Selvudvikling ikke er et gruppetilbud for folk i dyb krise. De weekend-opdelte moduler henvender sig til mennesker der tør udfordre sig selv med råbe- og berøringsøvelser, og som er villige til i højere grad at lade hjertet tale. Dem der er parate, og KUN dem der er parate, får efter basis-modulet lov at fortsætte på de to clairvoyance-moduler.

Kvinden bag
Rita Johansson er både clairvoyant, zoneterapeut og healer og har lært at lytte til sit hjerte af sin mor og mormor. Som 19-årig kom Rita i lære hos endnu en stærk kvinde, nemlig svigermor, som drev en alternativ butik i Næstved. Her lærte Rita at håndtere og udvikle sine evner, og i 19 år har hun arbejdet med og undervist i bl.a. clairvoyance og selvudvikling. Nu er tiden moden til at starte egen skole.
- Jeg har lært så meget jeg gerne vil give videre til andre - blandt andet at kunne stå frem og kalde sig selv indbegrebet af succes. Det kan jeg i dag, siger Rita Johansson  

Det Ukendtes Boghandel har eksisteret i snart 30 år. Med ægteparret Johansson ved roret runder omsætningen snart et to-cifret millionbeløb, og butik og forlag har nu otte ansatte. Med til Skolen for Clairvoyance & Selvudvikling hører nu også en KaninKlub et tilbud til folk udefra, der kunne tænke sig at hjælpe eleverne med at stå model  til clairvoyance.

Billedtekst: Direktør Rita Johansson.

Yderligere oplysninger: Det Ukendtes Boghandel, Løvstræde 8, Kbh. K
Tlf. 33 13 37 01 / Fax 33 14 53 38  -  www.clairvoyance-skole.dk  www.detukendtes.dk

Kontakter


Emner


Kultur