PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/allergi-venlige-vandhaner-4929

Allergi-venlige vandhaner

Pressemeddelelse februar 18, 2008 Hus og Have

Endelig godt nyt til folk med nikkel allergi, nu er det nemlig muligt at få en vandhane, der er fri for nikkel, krom og bly både ind- og udvendigt.

Vivaldi 80001

Det er lykkedes det lille danske handels- og produktionsfirma KimporDex at fremstille en helt ny generation af armaturer til allergikere.

Et af de helt store problemer for folk med nikkel allergi er drikkevandet, hvor der ofte er afsmitning af nikkel fra vandhanen. I forvejen er KimporDex's Blyfri vandhaner også fri for nikkel, krom og andre giftstoffer indeni, men nu er skridtet taget fuldt ud ved introduktionen af vandhaner i rent råt messing.

Messing vil ændre udseende og farve med tiden, men det fortæller jo bare, at der her er tale om et naturligt og miljørigtigt produkt.

Naturligvis er disse produkter også VA godkendte samt omfattet af KimporDex's nye udvidede garanti på 10 år mod dryp.

I Danmark har man desværre valgt ikke at teste vandhaner for nikkel, hvilket betyder at mange vandhaner produceres af messingaffald, der ofte er forkromet i forvejen. Problemet er nemlig, at under al forkromningen ligger der et endnu tykkere lag nikkel. Altså kommer der ofte nikkel ind i nye vandhaner, når man bruger genbrugsmaterialer. Et andet problem for nikkelallergikere er, når det yderste forkromede lag er slidt af, så kan man ikke undgå at røre direkte ved nikkel laget. For eksempel gør rigtig mange servicestationer rent 3 gange dagligt, med det resultat at forkromningen slides af vandhanerne til stor gene for mange nikkelallergikere.

De nye sundhedsrigtige vandhaner er således optimale for alle, man undgår at udvikle blyforgiftning som følge af bly afsmitning fra vandhane til drikkevand, og man undgår gener for nikkelallergikere.

Naturligvis er der en prisforskel på de rene råvarer, der bruges til nikkel- og blyfri vandhaner, og de råvarer (ofte genbrugsmetaller) der bruges til almindelige billige armaturer. For at holde prisen på et anstændigt niveau for det færdige produkt, sælges armaturerne primært via www.Blyfri-vvs.dk, altså så direkte fra producenten til kunden som muligt. I starten vil antallet af armaturer der er til rådighed være ret begrænset, simpelthen fordi det tager forholdsvis lang tid at producere og få fyldt lagrene op. Kunderne vil derfor blive betjent efter først til mølle princippet.

Samtlige blyfri armaturer er naturligvis patentanmeldte.

Du kan i øvrigt læse meget mere om de nye armaturer på www.blyfri-vvs.dk



Kontakter


Emner


Hus og Have