Alle kan sprøjtemale
Pressemeddelelse juli 16, 2008Med FineCoat systemet og Perfect Spray-pistolen er det blevet nemmere og hurtigere at opnå det perfekte resultat af malerarbejdet
Hvad enten det gælder garageporten, tagudhænget eller plankeværket, så findes der en smartere måde at male på end den med penslen i malerbøtten. Prøv i stedet en sprøjtepistol. Det går hurtigere, det er nemmere, og resultatet bliver meget bedre. Systemet er allerede velkendt blandt gør det selv-folket under betegnelsen Wagner FineCoat, hvor topmodellen W 860 E består af en komplet enhed med turbine, slange og sprøjtepistol.
Det særlige ved Perfect Spray-pistolen er den luftkappe, der omgiver strålen, og som gør det muligt at sprøjte fuldstændigt præcist langs kanter, hjørner og helt ind i de mest util-gængelige kroge. Og vel at mærke uden at efterlade utilsigtede malerklatter. Derfor vil det heller ikke længere være nødvendigt med den store afdækning.
Skift med et klik
Alle funktioner styres direkte fra sprøjtepistolen, som har tre sprøjteindstillinger: rund, vandret og lodret. Ligeledes reguleres farvemængden efter materialet, der sprøjtes med. Enten det så er maling, vandbaserede lakker, korrosionsbeskyttende olier eller rengørings- og insektmidler.
Med det nye Click & Paint system kan den farveførende del af pistolen adskilles fra turbi-nen med et enkelt klik. Det gør det nemmere end nogensinde at skifte farve eller pistol efter opgaven, og med fem forskellige pistolforsatse vil det sagtens kunne blive aktuelt. Endelig bliver også rengøringen meget nemmere, når nu pistolen kan skilles ad.
Det nye FineCoat system W 860 E fås i byggemarkeder og koster 2.495,- kr. Mindre
FineCoat modeller fås fra 750 kr. (vejl.). Nærmere oplysninger fås på www.wagner-group.com/color og tlf. 43 27 18 18.
Billedtekster:
(stort foto af mand der maler)
Garageporten og træhuset kan nu males på under den halve tid.
(to mindre fotos)
Til store flader er Perfect Spray-pistolen med 1.400 ml beholder ideel.
Topmodellen i FineCoat systemerne er en solid maskine med 2-trins kraftig turbine og plads til opbevaring af alt tilbehøret.