PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/alle-har-et-forhold-til-sex-21663

Alle har et forhold til sex!

Pressemeddelelse september 17, 2015

Alle mennesker har et forhold til sex og kærlighed. Dette gælder ikke mindst mennesker med handicap. Dette har swingerklubben Romantica i Roskilde og Swingerguiden.dk tænkt sig at gøre noget ved. Efter at have fået kyndig vejledning af en seksualvejleder åbner Romantica op for at mennesker med handicap kan besøge swingerklubben i Roskilde.

IStock 000004452804Medium

I gennem flere år har Jesper Christensen fra Swingerguiden.dk modtaget e-mails fra mennesker med handicap, som ønskede at stifte bekendtskab med swingermiljøet. Hver gang har det været meget trist at skuffe dem med, at der ikke fandtes klubber som var tilgængelige nok for dem. Vores mål som hjemmeside, er blandt andet, at give alle mennesker en god start når de vil besøge en swingerklub for første gang. Derfor har det været trist at afvise folk, bare fordi de havde et handicap. Derfor har vi savnet en swingerklub der havde faciliteter til at tage imod mennesker med handicap.

De fleste swingerklubber i Danmark ligger på 1. sal eller har trapper, som gør det svært for gangbesværede og kørestolsbrugere at besøge en swingerklub.

Romantica i Roskilde har derimod gode faciliteter for mennesker med handicap. Klubben har en rampe, således at kørestolsbrugere kan komme ind og ud af klubben, samt brede døre, så det er forholdsvis nemt at komme rundt i klubben. Klubben er i et plan, så der er i princippet plads til alle.

”Emnet er meget tabu belagt, så det har været vigtigt for os at finde en løsning således at alle føler sig godt til rette i swingerklubben”, fortæller klubejerne af Romantica ”Bumle og englen”. ”Der vil blive afholdt nogle introdage for mennesker med handicap, således at de kan se klubben an og vurdere om de ønsker at blive. Dette foregår ved, at man en time før klubbens almindelige åbningstid, kan besøge klubben med tøj på. Denne fremgangsmåde bruger vi også til vores almindelige introdage. Vi har således et ønske om at gæster med eller uden et handicap, bydes velkommen på samme måde. Vores almindelige regler er derfor gældende for alle som normalt. Et nej er et nej og dette skal respekteres af alle. Som altid er det også tilladt at besøge klubben uden nødvendigvis at skulle have sex. Det er vigtigt at alle føler sig trygge og tager tingene i det tempo der passer dem.”

Vælger man at blive efter intro timen skal man være erotisk klædt som de øvrige i klubben. Når klubben åbner helt, vil man kunne møde nogle af klubbens mere erfarne swingere. Klubbens øvrige gæster har selv udvist interesse for at kunne tage imod mennesker med handicap. ”Vi er en lille klub, så her kender vi hinanden og kan snakke tingene igennem inden vi tager et skridt som dette fortæller Bumle og englen”

Den første introdag for swingere med handicap afholdes søndag den. 11. oktober 2015 fra kl. 13.00 – 14.00. Vil man blive i klubben har vi åbent til kl 21.00 denne dag.

Hvis du har behov for at have en hjælper med kan de følge med ind i klubben gratis. Se mere om dette på www.romantica-roskilde.dk.

Billederne i denne pressemeddelelse kan frit benyttes af pressen.

Kontakter