PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/aldrig-mere-yoyo-v%C3%A6gt-22507

Aldrig mere yoyo-vægt

Pressemeddelelse maj 25, 2016 Cambridge-kuren Slankekur der virker Nemmere at bevare vægten efter slankekur Slankekur med effekt Bevar vægttabet Effektivt vægttab Slankekur

Det kan være en kamp at undgå at tage på igen efter en slankekur. Men kan man fastholde sit vægttab i et år, vil kroppen have accepteret den nye, lavere vægt.

Hver gang 100 mennesker taber i vægt, vil de 80 tage de tabte kilo – eller flere – på igen i løbet af fem år.

Alle, der har været på slankekur ved, at det er svært at fastholde sit nye slankere jeg, og glæden over de tabte kilo afløses ofte af ærgrelsen over at tage det hele på igen. Kroppen opfatter nemlig slankekurens kalorieunderskud som en krise, som den gør alt for at kæmpe imod.

Hormonerne styrer

Er man standhaftig kan det imidlertid lykkes at fastholde den nye vægt. Hvis man fastholder sit vægttab i et år efter slankekuren, vil kroppens appetitregulering have accepteret sin nye, lavere vægt og opgive sin modstand. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.

Forklaringen findes i vores hormonsystem, for lysten til mad er styret af hormoner. De appetithæmmende hormoner – Glp-1 og PYY –fortæller os, at vi er mætte, når vi har spist. Over for de appetithæmmende hormoner står sulthormonet ghrelin. Når de appetitregulerende hormoner er i indbyrdes balance, er det nemmere at holde vægten.

Efter et vægttab stiger mængden af sulthormon i kroppen. Det øger lysten til at spise, og har man tabt sig, tager man ofte på.

Det er derfor, det er så svært at fastholde en lavere vægt. Vores appetitregulering tager ikke hensyn til, om man vejer 20 kilo for meget. Den opfatter vægttab som noget, der skal bekæmpes, og derfor er tiden umiddelbart efter en slankekur en uhyre farlig periode.

Ifølge det nye studie, der er det første af sin art, kan det lade sig gøre at ændre forholdet mellem de appetithæmmende hormoner og sulthormonet, så det bliver nemmere at fastholde vægttabet. Kan man holde den nye vægt i et år sker der nemlig det, at mængden af de appetithæmmende hormoner øges samtidig med, at mængden af sulthormon reduceres.

Den nye viden beviser, at vedligeholdelsesfasen er ligeså vigtigt som selve vægttabsperioden, hvis man skal have succes med et vægttab og giver større forståelse for de udfordringer, man står over for som overvægtig.

Hurtigt vægttab og et års fastholdelse

I studiet fra Københavns Universitet tabte en gruppe sunde, men svært overvægtige personer over en periode på 8 uger i gennemsnit 12 kilo ved hjælp af en 800 kaloriers diæt fra Cambridge Weight Plan. Efter det indledende vægttab indgik deltagerne et 52-ugers forløb, hvor vægttabet skulle opretholdes ved hjælp af regelmæssige møder med en diætist. Hvis deltagerne tog på i vægt, havde de mulighed for at erstatte op til to daglige måltider med et kalorielet slankeprodukt.

Deltagerne fik målt mængden af de appetitregulerende hormoner inden vægttabet, umiddelbart efter vægttabet og efter 52 uger.

Forskerne valgte pulverdiæten, fordi den er effektiv, veldokumenteret og let at styre, og fordi forskningen tyder på, at de, der taber sig hurtigst til at starte med, har størst succes med efterfølgende at holde vægten. 

Det positive ved studiet er, at det nu er bevist, at det kan lade sig gøre at komme over den kritiske periode, hvor man så let tager de tabte kilo på igen. Kan man holde fast i sit vægttab i et år, vil kroppen begynde at samarbejde, så det på lang sigt er nemmere at bevare sit nye, slankere jeg. 

Studiet er publiceret i den europæiske udgave af Journal of Endocrinology. 

Fakta

  • Forekomsten af overvægt i Danmark er steget markant inden for de seneste årtier og svær overvægt er et stigende problem for folkesundheden. 47 % af den voksne befolkning er overvægtige (BMI≥25). Omkring 13 % af befolkningen er svært overvægtige (BMI≥30). Kilde: Sundhedsstyrelsen. Tallene er baseret på selvrapporteret højde og vægt.
  • Udviklingen i Danmark følger udviklingen i de øvrige vestlige lande (med undtagelse af Sverige og Holland, hvor stigningen har været mindre end i Danmark). Forekomsten af fedme i USA er over 30 %, dvs. mere end dobbelt så stor forekomst sammenlignet med Danmark. På verdensplan er der langt flere fede kvinder end mænd. Kilde: Statens institut for Folkesundhed.
  • Deltagerne i studiet omtalt i artiklen fulgte i vægttabsfasen et evidensbaseret 800 kaloriers kostprogram fra Cambridge Weight Plan. Cambridge Weight Plans produkter er oprindeligt udviklet til astronauter og indeholder alle de næringsstoffer, vitaminer og mineraler kroppen har brug for. Produkterne sælges gennem specialuddannede konsulenter, der vejleder med udvikling af individuelle vægtplaner og hjælper den enkelte med efterfølgende vedligeholdelse af vægttabet.

Emner


Cambridge-kuren Slankekur der virker Nemmere at bevare vægten efter slankekur Slankekur med effekt Bevar vægttabet Effektivt vægttab Slankekur