Aldrig mere sorte sokker i julegave
Pressemeddelelse november 8, 2006 KulturVerdens eneste herremesse sætter fokus på alt det man(d) i stedet kan ønske sig til jul
Det er budskabet fra messearrangør Karsten Nygaard.
Han holder for 2. år i træk Herremesse på Teaterbygningen i Køge, og denne gang er hans mission at sørge for bedre julegaver til alle mænd. I weekenden 18. og 19. november slår han dørene op for Herremessen, som vil rumme en lang række ”rigtige mandegaver”.
Mænd ønsker sig faktisk andet end sorte sokker
Temaet for årets herremesse er ”Aldrig mere sorte sokker i julegave” og er en håndsrækning til manden, som ellers aldrig ønsker sig andet end det obligatoriske slips og de sorte sokker.
- Går du manden på klingen, har han ofte nogen ønsker, som han ikke siger - mest fordi han ikke lige husker, at han rent faktisk kunne tænke sig noget mere spændende end de obligatoriske sorte sokker, oplever Karsten Nygaard.
Mænd gider ikke shoppe
- En del af problemet er, at manden ikke gider 'shoppe” - han er ikke ude at samle inspiration - han ser ikke de mange spændende mandegaver, der faktisk findes. Så det ender med en gave, der ikke for alvor får ham op af stolen af begejstring, siger Karsten Nygaard, hvis Herremesse 2006 er en øjen-åbner for både mændene, der skal skrive ønskesedler til jul, og de kvinder, som stadig kun ser sokkerne som eneste udvej.
Gratis pokerturnering
Messen byder på gaver i alle prisklasser, men dermed er fristelserne ikke overstået. Ud over at et par stand-uppere går på scenen om søndagen, er Herremessen vært for Køge Open i Poker. Pokerturneringen er sponsoreret af den danske pokerside Mermaid Poker og bliver en af de største gratisturneringer i Danmark. Tilmelding sker via messens hjemmeside www.herremesse.dk
- Messen er, så vidt jeg ved, den eneste af sin art, og med Teaterbygningen midt i Køge som ramme, er der alle chancer for at skabe en anderledes messe. Manden vil her blive underholdt, samtidig med at han ser på gaveønsker, siger Karsten Nygaard.
- Efter at have luret tricks af ved den store pokerturnering, kan man for eksempel gå op på scenen og opleve en fantastisk hjemmebiograf, fortsætte til det nyeste inden for mediecentre, fotoudstyr, Adidas solbriller, herreure, biludstyr, radiostyret legetøj og meget mere, foreslår idémanden Karsten Nygaard.
billedtekst:
Helt i stil med kvindernes 60'er oprør, hvor bh-erne blev brændt, har Karsten Nygaard fra Herremessen stået for en rituel sokke-afbrænding. For der skal aldrig mere sorte sokker under juletræet, mener han.
Faktaboks:
Sted:Teaterbygningen i Køge
Tid:Messen holdes lørdag og søndag den 18. og 19. november fra kl. 10 17
Entre:Kr. 20.
Web:www.herremesse.dk
Udstillere:Hi Fi Klubben
(foreløbig)Dansikring
Mermaid Poker
Pokershop.dk
Bilxperten Køge
RC Fun.dk
Nyt Syn
IT-Setup
Renholt Foto
AVL Gruppen
Bogladen
Billigscooter.dk
Drunktour
Kontakter
Emner
Kultur