PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/agoda-com-har-k%C3%A5ret-vinderne-af-hotelprisen-gold-circle-award-2013-17462

Agoda.com har kåret vinderne af hotelprisen Gold Circle Award 2013

Pressemeddelelse december 18, 2013 Hotel Online booking Agoda.com Gold Circle Awards 2013

Hotelreservationssiden Agoda.com har offentliggjort vinderne af den prestigefyldte Gold Circle Awards 2013, der gives til de hoteller i online hospitality-branchen der udviser den bedst mulige kvalitet. Uddelingen er nu på sit 5. år og gives til brancheledende hoteller der samarbejder med Agoda.com for at opfylde de unikke behov der er i online reservationsbranchen.

Logo top agoda

Mens online handel og internetudbredelse vokser, så har hotelbranchen også fortsat med at udvikle sig, og derfor er hurtig og praktisk online hotelreservation nu tilgængeligt for flere personer end nogensinde før.

Vinderne af Gold Circle Awards er blevet udvalgt på baggrund af flere forskellige kriterier, hvilket blandt andet inkluder en gennemsnitlig samlet kundeanmeldelsesscore på mindst 7.5 ud af 10, anvendelse af Agoda.com’s optimerede Yield Control System (YCS), konstant konkurrencedygtig prisfastsættelse og for at vise en god forståelse af den komplekse forretningsdynamik, der definerer online hotelbranchen.

Vice President Global Hotels hos Agoda.com Errol Cooke siger som kommentar til årets uddeling: ”Gold Circle Awards er en anerkendelse af dygtighed i branchen og viser et stort engagement for fortsat at sikre, at online reservation er den hurtigste og nemmeste måde at reservere overnatning på over hele verden. Vi er begejstrede for at kunne uddele disse priser til vores hotelpartnere og derved afslutte 2013 bedst muligt. Nu ser vi spændt frem mod at kunne fortsætte med at udvikle vores samarbejde i fremtiden.”

Når gæster fremover kan se Agoda.com’s Gold Circle Awards-trofæ hos ethvert af de 661 prisvindende hoteller, så er dette uden tvivl et kvalitetsstempel og en garanti for, at gæsterne befinder sig på en ejendom, der drives ud fra de bedste branchestandarder og som tager stort hensyn til at sikre en problemfri og dejlig oplevelse for sine gæster.

De prisvindende hoteller vil modtage deres præmie i starten af 2014.

For at se den komplette liste af hoteller, der har vundet en Gold Circle Award, opdelt efter lande og byer, så besøg venligst Agoda.com’s pressecenter.

######

Om Agoda Company Pte Ltd:

Agoda Company Pte Ltd (Agoda.com) er en førende online hotelreservationsvirksomhed baseret i Asien, der specialiserer sig i at sikre de laveste hotelpriser. Agoda.com er en del af Priceline.com (Nasdaq:PCLN). Agoda.com's netværk inkluderer mere end 360.000 hoteller over hele verden. Flere end 1.400 multinationale medarbejdere over hele verden leverer en førsteklasses-service, der på en unik måde kombinerer viden og lokale forbindelser for derved at levere de bedste hoteltilbud for både forretnings- og fritidsrejsende.

Derudover kan Agodas kunder optjene loyalitetsbonusser med Agodas Bonusprogram, der kan give yderligere rabatter og gratis overnatninger. Som medlem af Pacific Asia Travel Association (PATA) er Agoda.com's mål at promovere rejser ved at gøre dem mere prisoverkommelige og tilgængelige for flere personer. AGODA® er et registreret varemærke fra AGIP LLC, brugt under licens af Agoda Company Pte. Ltd.

Kontakter


Anders Secher

Online Marketing & Language Specialist
Agoda.com
ander****************** Vis...
00363******** Vis...

Emner


Hotel Online booking Agoda.com Gold Circle Awards 2013