PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/adhd-ugen-kommer-i-m%C3%A5l-sammen-med-ob-odense-boldklub-7945

ADHD ugen kommer i mål sammen med OB (Odense Boldklub).

Pressemeddelelse september 25, 2009 Sport

OB sparker ADHD ugen i mål ved SAS Ligakampen på Fionia Park 26. september 2009

ADHD web

Koncentration, tak! I disse dage afholdes den Europæiske ADHD uge med en opfordring til omgivelserne om et øjebliks koncentration – et øjebliks opmærksomhed på den diagnose, der netop betyder vanskeligheder med koncentrationen.

At udføre store handlinger kræver bemærkelsesværdige afslutninger, så intet kunne være mere formålstjenligt end at lade OB sparke ADHD ugen i mål med SAS Ligakampen mellem OB og FC Nordsjælland på Fionia Park i Odense:

”ADHD er et handicap, der er svært at opdage, fordi mennesker med AHDH ikke har et synligt handicap. Det gør, at der måske ikke er så megen opmærksomhed omkring disse menneskers handicap, som der burde være. Derfor glæder det mig, at vi i OB støtter op om ADHD-foreningens kampagne-uge og bestræbelser på at skabe større opmærksomhed omkring sygdommen med en række tiltag i forbindelse med vores hjemmekamp mod FC Nordsjælland, og på den måde kan bruge fodbold på en positiv måde til at promovere folks opmærksomhed omkring ADHD”  -  udtaler Johan Absalonsen, OB (www.ob.dk)

SAS Ligakampen den 26. september kl. 17.00 spilles i ADHD’ens tegn og støtter det gode formål og skaber offentlig fokus på ADHD. En betydelig del af ADHD-foreningen medlemmer vil være på tilskuerrækkerne iklædt trøjer med kampagnelogoet, som også vil være synligt på storskærmen og banderne. Alle, der ser kampen, vil blive opfordret til at skænke ADHD opmærksomhed.

Det er ADHD-foreningen i Danmark, der står for kampagnen. Se mere på www.koncentration-tak.dk.

Kontakt for mere information:

Anne Worning, direktør ADHD-foreningen, mobil 25141375.

ADHD-foreningen

Rugårdsvej 101

5000 Odense C

www.adhd.dk

Emner


Sport