PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/adhd-awareness-week-2011-fakta-om-adhd-12524

ADHD Awareness Week 2011 - "Fakta om ADHD"

Pressemeddelelse oktober 13, 2011 Familie

ADHD-diagnoser og medicinforbrug i den aktuelle samfundsdebat

ADHD-diagnoser og medicinforbrug fylder meget i samfundsdebatten for tiden. På den ene side står kritikere, der mener, at det handler om mangelfuldl opdragelse og overdrivelse, og at det er medicinalfirmaerne, der har skabt diagnosen.

På den anden side, står frustrerede og sårede forældre, børn, unge og voksne, der mærker, at ADHD eksisterer og at medicinen hjælper. Mennesker, som kæmper for at få hverdagen til at hænge bare nogenlunde sammen og som også har drømme om det gode liv med både uddannelse og job.

Debatten er ofte unuanceret, og hvis vi kun har set toppen af isbjerget, er vi nødt til at handle nu!

Vi skal danne bro imellem de to poler. Vi skal lytte til kritikerne, og de skal lytte til os. Vi skal have skabt forståelse og accept af ADHD, så vi sammen kan fokusere på en fremadrettet støtte og inkludering.

Kampagnen ADHD Awareness Week 2011 – "Fakta om ADHD"kan forhåbentligt være medvirkende til at skabe større forståelse, accept og anerkendelse af ADHD. Kampagnen består af en hjemmeside med tilhørende debatblog. Her kan man finde konkurrencer, undersøgelser, aktuelle debatindlæg, nyttige links m.m. Siden vil, som temaet hentyder til, være spækket med fakta og tal omkring ADHD.

Vi håber yderligere, at kampagnen kan få landets medier til at medvirke til at skabe større accept, forståelse og anerkendelse af lidelsen ADHD, så vi alle kan komme videre.

I Danmark er det fjerde år i træk, at ADHD Awareness Week afholdes. På globalt plan kører flere lignende kampagner i samme tidsrum og med samme tema. Hensigten er at oplyse, samt skabe forståelse og accept af ADHD. Kampagnen er non-profit, uafhængig af foreninger, arrangeres af frivillige og ledes af ADHD-coach Charlotte Hjorth.

Kampagne: ADHD Awareness Week 2011 - "Fakta om ADHD"

Tid: 16.-22. oktober 2011

Sted:http://www.ADHD-Awareness-Week.dk

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

ADHD-coach Charlotte Hjorth

Mobil: 2578 8090

E-mail:[email protected]

Med venlig hilsen

Charlotte Hjorth

Kontakter


Emner


Familie