PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/adda-har-f%C3%A5et-ny-hjemmeside-p%C3%A5-www-adda-dk-1790

ADDA har fået ny hjemmeside på www.adda.dk

Pressemeddelelse oktober 3, 2005 Landbrug og Fiskeri

ADDA, en landbrugs-NGO med projekter i Sydøstasien, har fået ny hjemmeside. Vi har haft Trendad - Internet Marketing til at løse opgaven med at omkode ADDA's hjemmeside, så den nu kan fungerer fint i forhold til vores oplysningsarbejde på internettet.

På hjemmesiden finder du information om ADDAs arbejde som NGO. Vi har samlet en række billeder fra projekterne. På hjemmesiden offentliggør vi løbende vores nyhedsblad News and Views, som også sendes ud til medlemmerne. Vi har desuden udarbejdet en temaside om ADDAs Vision og mission, der omhandler, hvordan vi har organiseret vores NGO, til inspiration for andre NGO'er. Vi har indrettet et presserum, hvor vores egne artikler, samt hvad andre skriver om vores arbejde, kan findes. Vi har link til en række netværk, og modtager gerne opfordringer til at få flere på. Der er endvidere samlet Info-materiale: bl.a. om vores udstilling, ADDAs informationsfolder og meget andet. Ledige stillinger offentliggøres også på adda.dk.

ADDA ønsker at formidle viden ud til så mange som muligt omkring vores projekter. Desuden ønsker vi at hverve medlemmer til at støtte vores aktiviteter: Kun ved at være folkeligt integreret kan ADDA fastholde troværdigheden og dermed i fremtiden muliggøre bevillinger fra DANIDA.

Vores netværk i dansk landbrug og andre NGO'er med u-landsinteresse giver os en spændende mulighed for udveksling af ideer og erfaring, som samtidig kan bruges til at præge udviklingen i Vietnam og Cambodia.

Kontakter


Emner


Landbrug og Fiskeri