PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/abstraktioner-over-naturen-6714

Abstraktioner over naturen

Pressemeddelelse marts 2, 2009 Kultur

Den københavnske billedkunstner Helle Kjærgård udstiller sine meditative og sanselige malerier hos Cascade, der forhandler alt til badeværelset.

Cascade i Aalborg har med stor succes inviteret skiftende billedkunstnere til at udstille blandt badekar og brusenicher i butikkens udstillingsmiljøer.
Fire vidt forskellige kunstnere er det blevet til det seneste år.
"Vi gør det primært for at skabe en spændende butik, men også for at vise vores kunder, hvordan miljøet på badeværelset får et ekstra løft, når der kommer kunst på væggen," siger salgskonsulent Tina Niikanoff.

I marts og april udstiller billedkunstner Helle Kjærgård. Hun er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi og har udover Danmark udstillet i lande som Norge, Sverige, Tyskland og Skotland. Hendes seneste udstilling var i 2008 på Galleri Bie & Vadstrup i København.

Meditativt og sanseligt
Kunder og besøgende hos Cascade kan glæde sig til billeder fra hendes nyeste serie "Gardening", der er indtryk fra naturen omsat til abstrakte motiver.

Det er blevet til en række værker i klare og rene farver. Til malerierne har hun mest brugt gule, orange, røde, violette og grønne farver, ligesom hun har eksperimenteret med sølv.

"Jeg håber, at folk får den samme meditative og sanselige oplevelse, når de iagttager billederne, som jeg har haft under fremstillingen af dem, siger Helle Kjærgård.

Hun arbejder både med akryl og oliefarver og altid i serier. "At arbejde med kunst er min måde at afgrænse for mig vigtige og meningsfulde dele af verden, som jeg så bearbejder gennem maleriet," siger hun.

Hos Cascade vil der også være billeder fra kunstnerens tidligere serier "Soldiers" og "Bergman og Bogart."

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Salgskonsulent Tina Niikanoff, tlf. 36957027.www.cascade.dk
Helle Kjærgård, tlf. 51808046.www.hellekjaergaard.dk

Kontakter


Emner


Kultur