PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/aarhus-bliver-v%C3%A6rtsby-for-efter%C3%A5rets-helt-store-ux-event-27268

Aarhus bliver værtsby for efterårets helt store UX-event

Pressemeddelelse august 23, 2022 Ux Digitalisering Userexpereince Konference Aarhus

Med et spækket program og et line-up af håndplukkede oplægsholdere får Jylland sit helt eget internationale event inden for User Experience Design. Og konferencen er kommet for at blive.

Luciano lykkebo portrait

Når UX Nordic 2022 løber af stablen den 26. august, er det med Aarhus som base for den fysiske del af eventet. For selv om man også kan følge konferencen online, ventes der 400 UX-entusiaster fra hele Norden på Radisson Blu hotellet i hjertet af byen.

Med partnere som DI Digital, Erhvervsakademi Aarhus, IDA og Stibo, er et af målene, at brande Århus og regionen som Danmarks UX-hotspot.

Årets helt store emne bliver Ethical Design & Sustainability. Med oplægsholdere fra bl.a. Microsoft, Google, IBM, LinkedIn og ASSA ABLOY henvender sig konferencen til et bredt publikum af designere, produktudviklere og andre beslutningstagere i den nordiske UX-community, der ønsker at være med på fremtidens udvikling af user experience design, og både få inspiration og nye perspektiver med på vejen.

Dagen byder også på andre relevante temaer som bl.a. Cloud-based Experiences, Digital Innovation, Service Design, Cognitive Framing, og UX i sundhedssektoren. Derudover afholdes der to online-workshops allerede den 24. august.

Konferencen bliver åbnet af borgmester Jacob Bundsgaard.

Westwerk ApS, der er arrangør for eventet og har arbejdet på UX Nordic konferencen i over et år, har lagt særligt meget vægt på faglig kvalitet og indhold: “Vi ønsker at præsentere vores deltagere for solid viden og relevante erfaringer fra førende eksperter, der er brugbare og omsættelige for både små og store virksomheder”, siger direktøren i Westwerk, Luciano Lykkebo. “Konferencen skal både være en faglig gevinst, sjov og en mulighed for at udvide sit professionelle netværk. Den skal være lige så værdiskabende for den enkelte UXer som for hele udviklings-afdelingen.”, udfører Luciano Lykkebo videre.

Og det er især netværks-delen, som UX Nordic vil udmærke sig ved. Ved siden af de almindelige kaffe- og middagspauser, giver særlige billetter nemlig mulighed for at deltage i et eksklusivt aften-program, hvor man bl.a. kan møde oplægsholdere, deltage i Networking Dinner og UX After Party.

UX Nordic 2022 er ikke blot et enkeltstående arrangement, men skal finde sted hvert år med base i Aarhus.

Billetter til UX Nordic 2022 kan fås på https://www.uxnordic.com/.

Kontakter


Emner


Ux Digitalisering Userexpereince Konference Aarhus