PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/aalborg-samler-efterskoler-og-high-school-tilbud-p%C3%A5-stor-uddannelsesmesse-den-12-13-februar-26946

Aalborg samler efterskoler og high school tilbud på stor uddannelsesmesse den 12. & 13. februar

Pressemeddelelse januar 27, 2022 Efterskole Efterskoleliv High school Kostskole Ungdom Uddannelse

Spørgsmålene står i kø, når man som ung skal vælge næste fase af uddannelseslivet. For mange er et år på efterskole eller high school et godt sted at starte. På Efterskolemessen 2022 kan man få masser af inspiration til det rigtige valg

EM2

Der findes godt 250 efterskoler i Danmark. Så hvordan vælger man den rigtige? Det gør man ved at undersøge mulighederne grundigt. Et godt sted at starte er Efterskolemessen 2022 i Aalborg.

Op mod 30 efterskoler, udlandsophold og kostskoletilbud er samlet under samme tag i Aalborg Kultur- og Kongrescenter den 12. og 13. februar.

En god personlig samtale er den bedste indledning til et succesfuldt uddannelsesår, lyder det fra projektleder Jacob Porse.

”Man kan få mange gode og brugbare informationer på nettet, men det er først, når man ser hinanden an face-to-face, at de sidste brikker falder på plads. Det er ved det personlige møde, at man for alvor får fornemmelse af værdier og atmosfære.”


Forældrerådgivning

Efterskolemessen 2022 afholdes i weekenden for at give eleverne og deres forældre mulighed for at opleve de forskellige uddannelsestilbud sammen.

”Forældrene er de allerbedste til at rådgive deres børn. De kender dem og kan hjælpe med at si de tilbud fra som ikke passer. Og endelig er det jo som oftest forældrene, der skal hjælpe med at betale,” siger Jacob Porse.

For at sikre de besøgende de bedste mulige redskaber til det endelige valg, afholdes der begge dage oplæg om efterskoler og high school. Her kan man få svar på spørgsmål om optagelsesprocedurer, økonomi og fremtidsmuligheder.

For praktisk information sewww.efterskolemessen.dk. Der er gratis adgang.


For yderligere information:

Compass Fairs

Jacob Porse, 91 89 85 10

[email protected]


Billedtekster:

Forældre og unge får brugbar information på Efterskolemessen

Emner


Efterskole Efterskoleliv High school Kostskole Ungdom Uddannelse




Zip og hent alle filer