A Nigth Without Accident
Pressemeddelelse oktober 14, 2010 Samfund”Tak for i aften, må vi lige tjekke din promille?”
De ord vil diskoteksgæster få at høre, når de lørdag d. 16. oktober forlader diskoteket for at begive sig ud i natten i bil. De gæster, der skal køre hjem og klarer promillegrænsen på 0,5, kan deltage i en konkurrence om iPod Touchs.
Unge tager generelt afstand fra at køre berusede, men alligevel viser statistikken, at der i 2009 blev taget 1.260 unge mænd for spritkørsel. Det er 257 flere end i 2007. Der kommer således flere og flere berusede unge ud på vejene. Antallet af dødsulykker er imidlertid faldet, hvilket følger den generelle udvikling, hvor bedre sikkerhedsudstyr og behandlingsmetoder mindsker dødsulykkerne. De unge er dog stadig voldsomt overrepræsenterede i ulykkesstatistikkerne.
For nogle unge får en sjov aften i byen derfor tragisk konsekvenser, så diskoteksejere i 6 byer landet over sætter i samarbejde med foreningen GODA – God Alkoholkultur – spritbilisme på dagsordenen. På diskotekerne vil et kampagneteam tage imod gæsterne og tage en snak om, hvilke konsekvenser det kan få at køre med en ulovlig promille. Chaufførerne kan få tjekket deres promille med promilletestere..
Skræmmende tal….
Det er ikke kun i Danmark, at diskoteksgæster vil støde på kampagnen, kampagneteams vil stå klar i 26 andre europæiske lande. ”A Night Without Accident” er en europæisk kampagne, der foregår hvert år den 3. lørdag i oktober.
I Danmark er antallet af dødsulykker bandt unge spritbilister heldigvis halveret fra 2008 til 2009, hvor der døde 12 mellem 18 og 24 år. 98 blev alvorligt kvæstede. Med de flere unge berusede blister på vejene er der dog stadig brug for en massiv indsats.”
De danske diskoteker og GODA vil med kampagnen få de unge til at tænke sig om en ekstra gang, inden de sætter sig bag rattet med promiller i blodet. Dermed støtter de op om Responsible Young Drivers, der er en belgisk organisation stiftet i 1990 af en gruppe unge, der besluttede, at de ville sætte en stopper for de mange dødsulykker med unge på vejene.
En gang om året tager de ud i nattelivet og opfordrer deres venner og andre unge til at droppe drinksene eller lade bilen stå. Kampagnen har spredt sig til andre unge og organisationer – først i Belgien og senere i resten af Europa.
Deltagende diskoteker i Danmark
Buddy Holly Søndergade 7
9800 Hjørring Kontakt: Lars Christian Linde, tlf.: 23 63 97 35
Garbos Hersegade 17 4000 Roskilde Kontakt: Rasmus Nielsen, tlf:20 82 83 86
Karizma Gl. Torv 1 4200 Slagelse Kontakt: Tommy Hemmingsen, tlf 61 65 17 29
Retro Helsingør Bjergegade 1 3000 Helsingør Kontakt: Mads Markussen, tlf: 25307307
Shooters Kordilgade 52 4400 Kalundborg Kontakt: Paw Bjerregård, tlf:26 85 20 62
Train Toldbodgade 6 8000 Århus C Kontakt.: Mesut Dursún, tlf.:20436644
Generelle fakta:
- 9 ud af 10 spritbilister er mænd.
- Spritulykker sker oftest fredag, lørdag og søndag aften eller nat.
- Der er flest spritulykker i forårs- og sommermånederne.
- De fleste spritulykker er eneulykker.
- Der sker flest spritulykker på landet.
- Der er flest unge og midaldrende spritbilister.
- Det er typisk biler eller knallerter, der er involveret i spritulykker.
- To ud af tre af de dræbte i spritulykker er spritbilisterne selv.
- Hver 4. trafikdræbte har mistet livet i en spritulykke – dermed er alkohol stadig en af de største dræbere i trafikken.
- Politiet i Danmark og resten af EU laver målrettede spritkontroller i juni.
- Hvert år mister omkring 10.000 europæere livet på vejene på grund af spritulykker.
Emner
Samfund