PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/9-000-unge-p%C3%A5-uddannelsesjagt-i-herning-17574

9.000 unge på uddannelsesjagt i Herning

Pressemeddelelse januar 15, 2014 Uddannelse Uddannelsesmesse Uddannelsesvalg Universitet U

Når uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser åbner dørene i Herning Kongrescenter i slutningen af januar, forventer arrangørerne flere end 9.000 besøgende fra hele Region Midtjylland. For uddannelse er på den politiske dagsorden som aldrig før. Og flere end nogensinde søger ind på de videregående uddannelser, men tallene viser, at også mange falder fra igen

DSC 0446

”Uddannelse er en varm politisk kartoffel,” siger UUG arrangør Kim Ingwersen. ”Der bliver konstant snakket reformer – og de unge bliver pressede til at køre igennem uddannelsessystemet, så hurtigt som muligt. Med det pres følger også en stor risiko for, at de vælger forkert.”

Og netop derfor er arrangementer som Uddannelse Uden Grænser og diverse åbent hus dage rundt om på uddannelsesinstitutionerne en vigtig del af forberedelsen af de unge, mener arrangøren.

”Vores statistikker viser, at ideen med at give de unge både generel og konkret information fungerer rigtig godt,” fortæller Kim Ingwersen. ”De føler sig simpelthen bedre klædt på til at foretage et informeret valg. Det handler om afklaring. Vi ser, at det går op for nogle, at den uddannelse de har haft i tankerne måske alligevel ikke er noget for dem. Andre bliver bekræftede i deres valg.”

Uddannelse Uden Grænser afholdes i samarbejde med Studievalg Midt- og Vestjylland. Studievalgsdelen af messen Studie- og Karrieredag fokuserer på generelle oplæg, hvorefter de besøgende kan stille konkrete spørgsmål på de enkelte uddannelsesinstitutioners stande. Oplægsprogrammet omfatter flere end 50 karriere- og uddannelsesoplæg per dag – derudover afholdes der oplæg om aftenen på den første messedag. Programmet kan ses på www.uug.dk. Der er fri adgang til både messe- og oplægsdelen.

I disse dage er der også stort fokus på unge, der aldrig er kommet i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Arrangørerne opfordrer også den gruppe til at besøge messen. Skræmmende tal viser, at ledigheden for 18-29-årige uden uddannelse udover grundskolen er på omkring 22 procent

”Vi ved, at de helt store tabere i krisetider bliver dem, der aldrig er gået i gang med en uddannelse,” fastslår Kim Ingwersen. ”De ufaglærte jobs er snart helt væk, og uddannelse er den bedste fremtidssikring. På Uddannelse Uden Grænser kan man fx møde højskoler, VUC og jobcentre, som alle kan være del af en afklaring for den gruppe.”

 

Praktisk information:

Uddannelse Uden Grænser 2014:

29. - 30. januar Herning Kongrescenter (onsdag 8.30-19.00, torsdag 8.30-16.00)

For yderligere information:

Christina Qvistgaard, kommunikationsansvarlig

Tlf.: 56276444 eller 50550919

[email protected]

Emner


Uddannelse Uddannelsesmesse Uddannelsesvalg Universitet U