PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/7-nemme-og-sunde-roser-22714

7 nemme og sunde roser

Pressemeddelelse juni 22, 2016 Havens dronning Nemme roser til haven Sunde roser

En rose i blomst løfter hele haven til noget særligt, og hvis du følger et par enkle regler, er det nemt at få dine skønheder til at trives og blomstre over en meget lang periode.

1 Homeandgarden Ghislaine de Feligonde

Rosen er havens dronning, og bare et par få roser i blomst kaster glans, duft og romantik over hele haven, terrassen eller krukkehaven. Modsat hvad mange tror, er det nemt at få succes med roser. Det kræver bare, at du vælger nogle sunde sorter, planter i god jord på den rigtige måde og husker at vande og gøde.

Du kan plante roser hele året. I vinterhalvåret kan du vælge barrodede roser (sovende planter med bare rødder uden jord). Fra maj til september kan du købe roserne i potter, og her er planten i fuld vækst med blade og knopper eller blomster. Især når du planter dine roser i løbet af sommeren, er det helt afgørende, at planten ikke tørrer ud.

Grav et hul, der er ca. dobbelt så stort og dybt som størrelsen på potten. Vand godt igennem af et par omgange. Fyld bunden af hullet op med Home & Garden Rosenjord, sæt rosen, så okulationsstedet (det knudrede podested nederst på stilken) er ca. 5 cm under jordoverfladen. Fyld efter med mere rosenjord, vand igen og træd jorden let sammen omkring rosen og vand endnu engang.

Home & Garden Rosenjord er allerede tilsat gødning, så rosen har nok til den første måned. Herefter skal rosen 2-3 gange i perioden fra april til juli måned passes med gødning. God fornøjelse.

  1. Ghislaine de Feligonde er en bomstærk historisk buskrose, der blomstrer rigt med små, fyldte abrikosfarvede til kobbergule blomster, som blegner til en blød creme. Blomstringen er meget rig –først et stort flor og senere en mindre med kontinuerlig blomstring. Rosen bliver ca. 150 cm høj og trives både i sol og halvskygge. Home & Garden Rosenjord, 50 liter, 79,95 kr. Rose klar til udplantning, 169 kr. fra Home & Garden.
  1. Willestruper en kompakt, længeblomstrende og meget imponerende klatrerose med mange skud og ca. 10 cm store blomsterhoveder i en changerende rosa farve. Rosen bliver op til 3 meter høj og 2 meter bred, og kan også klippes op i en flot søjleform. Home & Garden Rosenjord, 50 liter, 79,95 kr. Rose klar til udplantning, 129 kr. fra Home & Garden.
  1. Rosa Helenae ’Lykkefund’ er en super sund overdådigt blomstrende klatrerose med meget kraftig vækst og små, duftende cremehvide blomster med synlige støvdragere. Rosen kan blive op til 6 meter høj og er perfekt til en pergola, i et træ eller op af husmuren, hvor den vil blomstre fra slutningen af juni til slutningen af juli. Home & Garden Rosenjord, 50 liter, 79,95 kr. Rose klar til udplantning, 129 kr. fra Home & Garden.
  1. Dronning Margrethe er en kompakt længeblomstrende rose med flotte skinnende mørkegrønne blade og tætfyldte rosa til laksrosa blomster. Den bliver ca. 50 cm høj, er rigtig god i buketter og trives fint i en stor krukke tæt på terrassen, hvor man rigtig kan nyde blomsternes lette og fine vildroseduft. Home & Garden Rosenjord, 50 liter, 79,95 kr. Rose klar til udplantning, 109 kr. fra Home & Garden.
  1. Geoff Hamilton er en smuk og hårdfør engelsk rose, der kombinerer den historiske roses skønhed og duft med den moderne roses evne til at blomstre hele sommeren. Rosen, der trives på en solrig plads, bliver 125-150 cm høj og blomsterne er op til 9 cm store og har en varm rosa farve. Home & Garden Rosenjord, 50 liter, 79,95 kr. Rose klar til udplantning, 169 kr. fra Home & Garden.
  1. Marie Curier har en sund og busket vækst og blomstrer med store tætfyldte og duftende blomster med en glødende abrikosorange og varm pink farve. Rosen bliver ca. 50 cm høj og 45 cm bred og trives fint i en krukke. Home & Garden Rosenjord, 50 liter, 79,95 kr. Rose klar til udplantning, 129 kr. fra Home & Garden.
  1. Rhapsody in Blue’ er nok den eneste rose, som man med lidt god vilje kan kalde blå. Den bliver ca. 1 meter høj og blomstrer kontinuerligt fra juni til september med purpurviolette halvfyldte og let duftende blomster. Home & Garden Rosenjord, 50 liter, 79,95 kr. Rose klar til udplantning, 129 kr. fra Home & Garden.

Home & Garden er et samarbejde mellem 28 af Danmarks førende planteskoler. Vi brænder for vores fag, og for at formidle viden og inspiration til danske haveejere. Hos Home & Garden lægger vi vægt på et højt fagligt niveau, et bredt og dybt sortiment i almindelige planteskoleplanter og tilbehør samt et stort udvalg af sæsonens aktuelle planter.

Hovedkontor: Home & Garden AmbA, Vestergade 11, 5540 Ullerslev.  

                      [email protected]

Find din lokale planteskole og få flere gratis tips til din have på haveportalen www.homeandgarden.dk.

Kontakter


Emner


Havens dronning Nemme roser til haven Sunde roser