PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/6-tips-til-at-undg%C3%A5-en-dyr-mobilregning-p%C3%A5-sommerferien-24653

6 tips til at undgå en dyr mobilregning på sommerferien

Pressemeddelelse juni 28, 2018 Gode råd Mobilabonnement Ferie

Inden turen går afsted på sommerferie, er det en god ide at tage sine forholdsregler så du slipper for en dyr mobilregning. Her er 6 tips til at undgå dyre overraskelser på mobilregningen.

Undgaa dyr mobilregning

Selv den bedste sommerferie kan blive ødelagt af en tårnhøj mobilregning på flere tusinde kroner. Det er en tilbageværende historie i danske medier år efter år. Det er blevet både nemmere og billigere med EU-data, men der er stadig masser af faldgruber, der kan koste dyrt på mobilregningen.

- Vi kan se, at danskerne er begyndt at tage mobilabonnementer med EU-data til sig, men det er ikke det eneste man skal være opmærksom på både før og under ferien. Ellers er der en risiko for, at der kommer en stor regning for noget, der er nemt at undgå, sigerSimon Thomassenfra Mobilabonnement.dk, der er Danmarks største sammenligningstjeneste for mobilabonnementer.

Mobilabonnement.dk har samlet 6 gode råd, så du kan holde sommerferie uden at frygte for mobilregningen:

  1. Tjek hvor mange gigabyte data, du kan bruge i det land, du rejser til. De fleste mobilabonnementer har et bestemt antal gigabyte indkluderet, som kan bruges i nogle lande. Det kan blive rigtig dyrt at bruge mere, end der er indkluderet i abonnementet.

  2. Nærlæs mobilselskabets prisliste over, hvad data koster hvis du brugere mere end det, der er med i abonnementet.

  3. Hold løbende øje med dit forbrug, mens du er på ferie. Vær dog opmærksom på, at der kan være en meget lang forsinkelse, før forbruget bliver registreret.

  4. Vær særligt opmærksom i områder, hvor du ikke har forbindelse til en almindelig telemast. F.eks. har mange færger deres egen mobilmast, og de er ikke en del af roaming-reglerne. Bruger du data, mens du er koblet op til den, kan du derfor risikere en skyhøj regning.

  5. Stol ikke blindt på de forbrugs og beløbsgrænser, du kan sætte hos dit mobilselskab. Der kan være meget lang forsinkelse på registrering af forbruget. I de tilfælde er grænserne ubrugelige.

  6. Hvis du er det mindste i tvivl, bør du ikke bare lade være med at bruge data aktivt, men helt deaktivere roaming. På den måde kan ingen af dine apps bruge data i baggrunden, uden du opdager det.

Kontakter


Emner


Gode råd Mobilabonnement Ferie