PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/50-besparelse-p%C3%A5-gasstr%C3%A5levarme-i-voel-hallen-17886

50% besparelse på gasstrålevarme i Voel Hallen

Pressemeddelelse marts 28, 2014 Opvarmning Energibesparelse Strålevarme Gasstrålevarme Energirådgivning

Halinspektør i Voel Hallen, Jørn Hansen, er svært tilfreds med strålevarmeanlægget i den store idrætshal – han vurderer, at han opnår faktiske besparelser på op mod 50%!

Jørn Hansen
Halinspektør i Voel Hallen

Halinspektør Jørn Hansen har i snart 24 år passet Voel Hallen (Voel ved Silkeborg). Og gennem tiden set mange store regninger på blandt andet opvarmning af hallerne. Som enhver anden fornuftig driftsansvarlig ønskede han at nedbringe udgifterne.

I 2007 fik Jørn Hansen endelig mulighed for at tage sagen om de betragtelige energiregninger i egen hånd. Under en større ombygning i den store idrætshal lod han derfor det gamle vandbårne varmeanlæg udskifte med et nyt gasstrålevarmeanlæg – men forinden modtog han kyndig vejledning fra René Agerholm, indehaver af  Energispecialisten.

Vandbåret strålevarme vs. gasstrålevarme

Et vandbåret strålevarmeanlæg fungerer ved relativ lav varme (med en udnyttelsesgrad på kun omtrent 40%) og varmer luften omkring vandrørene op. De hænger typisk oppe under loftet, og varm luft stiger som bekendt opad og ikke nedad, hvor der er brug for varmen ... derfor er den form for opvarmning normalvis ikke optimal. 

Et gasfyret strålevarmeanlæg derimod er højt tempereret, har en udnyttelsesgrad på hele 80% og fungerer ved at varme det op, som strålerne rammer. I en hal er det typisk gulvet eller de mennesker, der opholder sig i hallen. Det vil sige, at varmen stiger op nede fra gulvet og varmer luften på sin vej opad, og derved opnår man optimal udnyttelse af energien, forklarer René Agerholm.

Men erfaringen viser desværre, at en del af de virksomheder, der i håb om store energibesparelser får installeret gasstrålevarmeanlæg, ikke opnår de ønskede besparelser. Det skyldes ifølge René Agerholm forkert dimensionerede og indstillede strålevarmeanlæg.

“Ca. 95% af de gasstrålevarmeanlæg, som jeg ser, er dimensioneret forkert, og de giver et overforbrug på ca. 50%. Det er altså dyrt!” konstaterer han og forklarer:

“Det er vigtigt at få tilpasset og indstillet anlægget til de faktiske forhold. For få strålepaneler skal arbejde for kraftigt for at nå den ønskede rumtemperatur – og helt forenklet forklaret resulterer det i et overforbrug af energi. Omvendt giver for mange paneler godt nok en høj energibesparelse, men er for dyre i indkøb og installering.”

Med korrekt rådgivning får du:

  • individuelt og optimalt tilpasset anlæg
  • besparelse på ca. 50%
  • programmerbar styring med fx automatisk natsænkning
  • selvoptimering
  • nem regulering
  • minimal vedligeholdelse
  • mindre CO2-afledning

Store besparelser i Voelhallen

I Voel har Jørn Hansen regnet på det, og han vurderer, at gasstrålevarmeanlægget i den store hal har tjent sig selv hjem på blot 6-7 år. Han har store, kontante besparelser i vente. Og Jørn Hansen har et samligningsgrundlag, for i den lille hal har han nemlig et forkert dimensioneret, gasfyret strålevarmeanlæg. Forskellen på målerne er slående:

“Den store hal med veltilpasset gasstrålevarme er på 1.300 m2 – den bliver opvarmet til 17-18*, og forbruget ligger på 3.200 m3 gas om året. Den lille hal på 900 m2, som også bliver opvarmet til 17-18* med et gasfyret strålevarmeanlæg, men altså med dårlig tilpasning – bruger hele 4.200 m3 gas om året!”

“Det er jo en besparelse, der er til at få øje på,” konstaterer Jørn.

Jørn Hansen peger iøvrigt på en række andre fordele ved gasstrålevarmeanlægget:

“Anlægget er hurtigt og effektivt i forhold til det vandbårne system, vi havde før: Hallen er opvarmet på et øjeblik; det er nemt at regulere; det støjer ikke, og så fylder det jo ingenting!”

Halinspektør Jørn Hansen er glad. Han har ikke fortrudt, at han overlod det til den lokale vvs-installatør og René Agerholm at få anlægget dimensioneret og installeret korrekt. 

Om Energispecialisten

René Agerholm – ekspert med mange års erfaring inden for energirådgivning – står bag Energispecialisten. I 2011 startede han firmaet, der yder professionel rådgivning om energibesparende opvarmning og ventilering af større bygninger og haller, herunder drivhuse, lagerbygninger, storcentre, svømmehaller, sportshaller og lignende. 

Energispecialisten forhandler desuden effektive strålevarme- og varmluftsanlæg samt ventilatorer af høj kvalitet og sørger for, at produkterne er individuelt og optimalt tilpasset – komplet med diverse udregninger og monterings- og arbejdstegninger, så virksomheden opnår det bedste resultat.

Yderligere oplysninger fås hos indehaver René Agerholm på [email protected] eller pr. telefon 2024 5390.

Kontakter


Emner


Opvarmning Energibesparelse Strålevarme Gasstrålevarme Energirådgivning




Zip og hent alle filer