PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/5-%C3%A5r-med-udsatteidr%C3%A6t-markeres-med-sp%C3%A6ndende-trekantsdrama-12256

5 år med udsatteidræt markeres med spændende trekantsdrama

Pressemeddelelse august 10, 2011 Sport

I 5 år har Idrætsforeningen Dansk Væresteds Idræt (IDVI) leveret seriøse og attraktive idrætstilbud til socialt udsatte mennesker i hele Danmark – med stor succes.

Jubilæet markerer organisationen fredag den 12. august 2011 i Valby Idrætspark med et trekantsdrama i fodbold  mellem 3 stærke fodboldhold, som alle på hver sin måde har en aktie i udsatteidrætten og de socialt udsattes fremtid. Udover Udsattelandsholdet, som er IDVIs flagskib, er de indbudte hold Journalistlandsholdet og Socialministeriets hold.

Åbningskampen mellem Udsattelandsholdet og Socialministeriet fløjtes i gang af socialminister Benedikte Kiær.

Socialministeren siger: ”Motion og idræt er rigtig godt for helbredet,  humøret og giver også mere overskud til hverdagen. Derfor er det at røre sig og være sammen med andre i et fællesskab et vigtigt supplement til den øvrige sociale indsats  for dem, som slås med sociale problemer af den ene eller anden slags.”

Udsattelandsholdet udgøres af de stærkeste spillere fra væresteder og idrætsklubber under IDVI. Holdet trænes af tidligere professionel fodboldspiller Carsten Hemmingsen. Arrangementet starter kl. 10.00 og afrundes med højtidelig præmieoverrækkelse og naturligvis fødselsdagskage til alle.

IDVI har siden etableringen i 2006 samlet 100 idrætsklubber fra væresteder, boformer og behandlingshjem over hele landet. Målet er, at alle socialt udsatte skal have mulighed for at dyrke idræt på lige fod med alle andre.

Læs mere om Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt på www.idvi.dk

Kontakter


Nico Hansen

Konsulent
Landsforeningen af VæreSteder
nico.*********** Vis...
61208*** Vis...

Emner


Sport