PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/32-337-elever-og-l%C3%A6rere-sl%C3%A5r-et-slag-for-motion-og-sund-levevis-7798

32.337 elever og lærere slår et slag for motion og sund levevis

Pressemeddelelse september 7, 2009 Børn og Unge

Den 09.09 '09 kl. 09.09 er 32.337 elever og lærere fra skoler landet over med i en happening, arrangeret af Dansk Skoleidræt. Arrangementet går ud på at lave 9 sjove øvelser på 9 minutter og samtidig markere vigtigheden af motion og sund levevis.

I efteråret vil motion og sund levevis traditionen tro være i højsædet på mange af landets skoler – bl.a. i forbindelse med Sundhedsstyrelsens kampagne ”Get Moving” i uge 41 og Skolernes Motionsdag, der afvikles fredag den 9. oktober. Præcis en måned før - den 09.09 '09 kl. 09.09– arrangerer Dansk Skoleidræt en landsdækkende happening, der står i motionens tegn. I alt 32.337 elever og lærere deltager i arrangementet, der går ud på at lave 9 sjove og hurtige øvelser på 9 minutter. Tanken er, at aktiviteterne både skal få pulsen op på eleverne og gøre dem bevidste om vigtigheden af motion og sund levevis. Derudover starter arrangementet nedtællingen til Skolernes Motionsdag, der løber af stablen på 98 % af de danske skoler en måned senere.

Steen Hjorth, der er generalsekretær i Dansk Skoleidræt, glæder sig over den store tilslutning blandt skolerne:
- Det viser med al tydelighed, at rigtig mange skoler tager ansvar, når det handler om sundhed og motion. Det er jo ikke nok at formulere og eksponere et flot værdisæt på skolens hjemmeside, der skal handling bag, og det lever rigtig mange skoler op til, siger Steen Hjorth.

 Skoler over hele landet deltager i arrangementet. Se vedhæftede liste over de deltagende skoler, fordelt på postnr..

Læs mere på www.skoleidraet.dk - for at komme direkte ind på siden, klik HER.

For yderligere information, kontakt
Steen Hjorth, generalsekretær i Dansk Skoleidræt, tlf. 6331 0066, mobil 2143 0726
Maja Løvstrup, kommunikationskonsulent i Dansk Skoleidræt, tlf. 6331 0069, mobil 2993 0323

Emner


Børn og Unge