PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/200-%C3%A5r-med-r%C3%B8gfri-tobak-p%C3%A5-fyn-1320

200 år med røgfri tobak på Fyn

Pressemeddelelse maj 9, 2005 Erhverv

House of Oliver Twist, Odense, har 200-års jubilæum. Virksomheden, der fremstiller røgfri tobak, mærker positivt den globale debat om rygning. Skråen – i moderne udgave – har fået en renæssance. Virksomheden er verdens største eksportør af spundne tobakspastiller.

Spinder 05
House of Oliver Twist fylder 200 år og er den ældste og sidste danske fabrik, der udelukkende producerer røgfri tobak. Tobakspastillerne (skråen i moderne udgave)  bliver stadigt fremstillet i hånden af rutinerede spindere efter de samme håndværksprincipper som i 1805, mens anvendelsen hører fremtiden til.

”Når talen falder på tobak, vil nogle mene, at fremtiden ser dyster ud for en virksomhed som House of Oliver Twist. Vi ser imidlertid positivt på fremtiden og mener i al beskedenhed, at vores produkter er en del af løsningen snarere end problemet. Mange og stadigt flere holder op med at ryge ved hjælp af to-bakspastiller, mens andre får tilfredsstillet deres behov for nikotin ved hjælp af en tobakspastil diskret og uden røg, der generer andre,” forklarer Michael Drest Nielsen, adm. direktør for House of Oliver Twist. Familien Drest Nielsen købte virksomheden i 1974. Siden er salget ottedoblet.

Tilbage i 1805 husede Kultorvet 13 i København en tobaksfabrik, som tobaksspinder Peter Abraham Bock etablerede i H.C. Andersens fødeår. Virksomheden har siden skiftet ejer, navn, sortiment og adresse fra København til Odense i dag House of Oliver Twist.

Historien om House of Oliver Twist er også et stykke dansk tobakshistorie. Antallet af tobaksfabrikker i Danmark er gået fra flere hundrede til et halvt dusin. Også blandt brugerne er der sket et skift. Engang var det arbejdsmanden, søens folk og bønder, som tyggede skrå, mens direktøren røg cigar. House of Oliver Twist har ændret skråen til en diskret tobakspastil, der hverken giver savl eller sorte tænder og nu også bruges af revisorer, advokater og kontorfolk, som arbejder i røgfri miljøer. Sådan er det også på verdens-plan. 90 pct. af produktionen fra Oliver Twist eksporteres til forskellige lande og gør virksomheden til verdens største eksportør af spundne tobakspastiller. Alene i USA er der mellem 8 og 10 mio. brugere af røgfri tobak.

Fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen, Institut for Fremtidsforskning, forudser, at tobakspastiller om nogle år vil brede sig blandt toneangivende unge, så det bliver smart at skodde cigaretten og nyde nikotin gennem munden. Hun mener, det er forholdsvist smart, hvis man kan dække sit nikotinbehov uden at udsende røgskyer til irritation for andre. ”Der tales meget om tolerance i det moderne samfund, men egentlig er vi ikke særlig tolerante. Ekstrem og kategorisk fordømmelse bliver mere udbredt, rummeligheden bliver mindre synlig. Den stramning gør tobakspastillen til et endnu mere indlysende alternativ til cigaretterne”, siger Birthe Linddal Hansen.  

Denne pressemeddelelse samt tilhørende billeder og billedtekster, som pressen frit kan benytte, findes i elektronisk form på www.oliver-twist.dk
Jubilæumsskrift fra House of Oliver Twist samt yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til adm. direktør Michael Drest Nielsen, tlf.: 66 15 71 17 -  mobil 26206036 eller E-mail: [email protected].
Billedtekster:

Foto af Michael Drest Nielsen:
Adm. Direktør Michael Drest Nielsen

Foto af tobaksbundt:
Kun den fineste tobak anvendes i produktionen af Oliver Twist tobakspastiller

Foto af spindepige:
At spinde tobak er et gammelt håndværk, som udføres den dag i dag

Foto af spole med tobakssnor:
Spinderen har nu gjort sit arbejde

Foto af gammelt fabriksmærke:
Købmanden Herm. Krüger købte virksomheden i 1877. Dengang fik man registreret fabriksmærker som dette

Foto af prisliste fra 1924
I 1924 producerede fabrikken flere slags produkter, og havde også fået en afdeling i Odense

Kontakter


Emner


Erhverv